Kontorelev med speciale i offentlig administration hos NEXT - Bliv en del af fremtidens uddannelsesverden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om en kontoruddannelse med speciale indenfor offentlig administration, og vil du blive klogere på arbejdet bag ungdomsuddannelserne og efteruddannelseskurser? Kan du trives i en spændende og travl organisation som NEXT, så er du måske én af vores to nye kontorelever. 
 
Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.
 
Som kontorelev på NEXT bliver du en del af et rotationsforløb med NEXTs øvrige kontorelever. Du får opgaver inden for flere af de uddannelsesadministrative områder indenfor f.eks. Gymnasie, Skoleoplæring, Optagelse samt Kursus- og virksomhedsservice. I løbet af din elevtid opnår du også et generelt kendskab til skolens øvrige drift. Du får oplæring af fagligt engagerede kolleger, og du vil hurtigt, i løbet af uddannelsen, få mere ansvar og selvstændige arbejdsopgaver.
 
I løbet af din uddannelse skal du på skoleophold på NEXT Business i Ballerup. Skoleperioderne er fordelt over de to år, hvor du er elev. Som en del af uddannelsen skal du på studietur til EU’s hovedsæde i Bruxelles, og som afslutning på din uddannelse skal du udarbejde en fagprøve.
 
Profil
Som person tager du ansvar for dine opgaver, samt er engageret og initiativrig. Du har lyst til en spændende og udfordrende hverdag, hvor der bliver stillet krav til dig. Du er ambitiøs og serviceminded, og du giver NEXTs elever og kolleger den bedste oplevelse hver dag. Du er mødestabil og kan prioritere din tid i en travl hverdag.
 
Vi forventer, at du har bestået enten

  • EUX, HHX, HG, HGS, HGV eller
  • har bestået en gymnasial uddannelse og efterfølgende gennemført grundforløb (EUS)
Er du 25 år eller derover, og ikke har et af ovenstående forløb, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at blive realkompetencevurderet (RKV) - se optagelse.dk. RKV’en skal sendes sammen med din ansøgning. 

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er fuldtid med 37 timer pr. uge med flekstidsordning. NEXT har adresser i hele Storkøbenhavn, og du skal derfor påregne skiftende arbejdssteder. 

Du ansættes efter bekendtgørelsen om kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. 

 
Din ansættelse, løn og pension følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem OAO-S, HK/STAT og Finansministeriet. For elever mellem 18 og 24 år er lønnen det første år kr. 15.761,50 pr. måned. Andet år er den på kr. 17.038,75 pr. måned. For elever, der er fyldt 25 år, er lønnen kr. 22.802,33 pr. måned.
 
Vi håber, at du har kan starte d. 1. september 2024. 
 
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge uddannelsesstillingerne. 

Ansøgning

Send ansøgning, cv, kopi af skolepapirer og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. 

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 25. 

 
Du er velkommen til at kontakte elevansvarlig Bente Primdahl tlf. 3388 0915 og mail bpr@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Vejlebrovej 65, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet