Konsulent til udvikling af tværgående ledelsesinformation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle og professionalisere ledelsesinformationsområdet i Ishøj Kommunen, hvor vi arbejder på at blive en værdifuld samarbejdspartner for kommunens centre og decentrale enheder? Du skal være med til at opbygge en ny ledelsesinformationsløsning på tværs af organisationen. Vores berøringsflader er mange og spænder vidt- fra politiske udvalg over koncernledelsen til den enkelte leder.

Vi har høje ambitioner, men starter småt! I første omgang har vi f.eks. fokus på sagsbehandlingstider, sygefravær og parallelt samfundsdata, mens vi opbygger grundlaget. På sigt skal du også være med til at udvikle løsninger for bl.a. indkøbsområdet, økonomi og FLIS.

Så vi søger en kollega, der kan udvikle lettilgængelige ledelsesinformationsløsninger, der giver et struktureret overblik over kommunens aktiviteter, ressourcer og opgaver, på tværs af økonomi- og fagdata.

Dine vigtigste opgaver

  • På den korte bane fastlægge og definere ledelsesinformationsplatformen
  • Understøttelse af organisationen i forbindelse med udvikling af BI-løsninger og rapportering af ledelsesinformation
  • Varetagelse af drift og vedligehold af BI platforme.

Dine faglige kompetencer

  • Du har god forståelse for sammenspillet mellem forretning, it og processer.
  • Du arbejder struktureret og sikrer datadisciplin og dokumentation for den udvikling du har ansvaret for
  • Du har gerne kompetencer inden for SQL og POWER BI eller har flair og interesse for det
  • Du har forståelse for BI-datamodellering og rapportvisualisering
  • Du har praktisk erfaring med eller interesse for ledelsesinformation, målstyring og økonomistyring.

Dine personlige kompetencer

  • Du tør bringe egen faglighed i spil og kan stå fast, når det er nødvendigt
  • Du kan lide at fordybe dig i jagten på at finde nye løsninger og har interesse for at se tal i sammenhænge og sammenhænge i tal
  • Du har gode samarbejdsevner, er opsøgende og formår at opbygge relationer til dine kollegaer i kommunen, både centralt og decentralt.
  • Du kan analysere og kommunikere svære emner på en let og forståelig måde.
  • Den ideelle kandidat har nok 4-7 års erfaring på området, men har du talent og tændes af opgaverne- så hold dig ikke tilbage!

Det får du hos os

  • Stillingen som ledelsesinformationskonsulent er udfordrende og afvekslende, og du får gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og løsningen af dem
  • Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er en god balance mellem arbejde og fritid
  • Din arbejdsplads bliver på rådhuset i Ishøj med mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi tilbyder

En spændende stilling med mange samarbejdsflader rundt i organisationen. Du bliver forankret i Økonomiafdelingens Budget- og regnskabsteam, der er en del af Center for Borger, Økonomi og IT. Teamet består af 8 dygtige kolleger, der bl.a. arbejder på at blive Danmarks bedste arbejdsplads både når det gælder kompetenceudvikling og trivsel. Stillingen er normeret til 37 timer med forventet tiltrædelse den 1. maj 2024. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte leder af Økonomi Viktoria Becker Feldstedt på telefon 21565515 eller leder af IT Lars Møller Sørensen på telefon 21591354. Læs mere om Ishøj Kommune som arbejdsplads på https://ishoj.dk/om/


Ansættelsesproces
Ansættelsesdatoen er senest den 1. maj 2024.

Ansøgningsfrist: 18. marts 2024 kl. 09.00

Første samtale d. 20-22 marts og evt. anden samtale d. 25. marts.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006361

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet