Konsulent til Ishøj Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ishøj Kommune søger en initiativrig og struktureret konsulent til at bistå kommunens vejkontor med procesrelaterede og administrative opgaver. For at lykkes i denne rolle, skal du være god til at skabe struktur og kunne arbejde selvstændigt.

Rollen som konsulent
Vi søger en barselsvikar, der kan indgå i vores vejkontor, hvor den primære opgave bliver at skabe struktur og sikre at processerne omkring politiske sager, aktindsigter og borgerhenvendelser foregår effektivt.

Rollen som konsulent kræver ikke et forudgående kendskab til vej- og anlægsbranchen. Til gengæld er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger. Det er ikke selve vej- og anlægsprojekterne, du får ansvaret for, men alle de afledte processer omkring projekterne. Dette indebærer at:

  • være med til at skabe struktur og overblik over opgaveporteføljen og sikre fremdrift i projekterne
  • bistå borgerhenvendelser, aktindsigter og politiske dagsordenspunkter
  • deltage i/ facilitere møder med borgere og samarbejdspartnere

Vores forventninger
Det er vigtigt, at du formår at skabe struktur og fremdrift i opgaveløsningen og er god til at række ud og hjælpe dine kollegaer. Der kan være flere indgange til stillingen, men vi lægger vægt på, at du har faglige og personlige kompetencer, der gør det let for dig hurtigt at skabe overblik, struktur og rammer.

Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring, det vigtigste er dog, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har flair for at skabe og understøtte struktur og fremdrift
  • er nysgerrig på vej- og anlægsområdet
  • er god til at indgå i relationer med forskellige fagligheder
  • har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt i din opgaveløsning
  • lægger vægt på sparring og videndeling
  • har erfaring fra en politisk styret organisation (er en fordel, men ikke et krav)

Om Center for Ejendomme og Arealer (CEA)
Du vil blive tilknyttet et mindre team af konsulenter i CEA, der arbejder med forskelligartede udviklingsorienterede, administrative og strategiske opgaver. Generelt er vi en afdeling med fokus på samarbejde og sparring på tværs af faggrupper og arbejdsopgaver.

Du vil referere til vores byggetekniske chef, som både er leder for kommunens vejingeniører, byggeprojektledere, anlægsingeniører, landskabsarkitekter og konsulenter. Her vil du opleve en høj grad af tillid til, at du kan løse opgaverne selvstændigt og mulighed for at præge dine opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan og trives med at arbejde selvstændigt og er proaktiv i inddragelse af og sparring med din leder og dine kollegaer.

Vi tilbyder

  • et kollegialt fællesskab hvor vi gerne vil hinanden og samarbejdet
  • god kantineordning
  • mulighed for hjemmearbejde
  • flextid efter nærmere aftale
  • en arbejdsplads 15 min. i S-tog fra København og tæt på motorvej

Det er en midlertidig stilling der løber frem til 30.09.2024. Stillingen er på 37 timer pr. uge, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 44 og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. december.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Byggeteknisk chef Lars Vesterskov Andreasen på tlf.: 2169 7841

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915632

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet