Konsulent til digitalisering og informationssikkerhed i Ishøj Kommune

dato

Digitalisering og Informationssikkerhedsteamet i Ishøj Kommune søger en konsulent til en midlertidig stilling til at understøtte kommunens arbejde med digitalisering og informationssikkerhed. Vi søger en struktureret medarbejder, som har lyst til at løse en bred vifte af både drift og projektopgaver. Du er sandsynligvis akademisk uddannet indenfor eksempelvis digitalisering og IT, jura, kommunikation eller offentlig administration. Det er muligt at tilrettelægge opgaver alt efter erfaring og interesseområder.

Vores team består af 8 medarbejdere, som arbejder med opgaver indenfor digitalisering og informationssikkerhed. I teamet har vi meget forskellige profiler, hvilket vi ser som en styrke. Vores opgaver berører hele organisationen, og du vil få mange kontaktflader, og stor variation i dine arbejdsopgaver.

Vi er en del af afdelingen Digitalisering og IT, og vi har et tæt samarbejde med de øvrige teams i afdelingen og med resten af organisationen.

Dine opgaver kan efter oplæring indeholde:

  • Afholde møder om risikovurdering og konsekvensanalyse

  • Facilitering af samarbejde, workshops, vidensdeling mv.

  • Understøtte projektledere i større implementeringsprojekter Gennemlæsning af databehandleraftaler

  • Håndtering og dokumentation af sikkerhedshændelser

  • Daglig drift og dokumentation ifm. informationssikkerhedsarbejdet

  • Udarbejdelse af notater, procedurer, procesbeskrivelser og andet skriftligt materiale

  • Understøtte organisationen ved anskaffelser af digitale løsninger

Vi søger en profil der:

  • Er struktureret og har styr på tingene

  • Er god til at danne sig et overblik og komme i mål med opgaver

  • Har interesse for informationssikkerhed og digitale løsninger

  • Er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige fagligheder

  • Har gå-på-mod og tager initiativ og ansvar for sine og afdelingens opgaver

Dig som person:

  • Du har et godt blik for at tale med mennesker med forskellige fagligheder

  • Du er en positiv person med humoristisk sans

  • Du er hjælpsom og byder dig til, når du har noget at bidrage med

  • Du trives med at arbejde selvstændigt med egne opgaver, men du ved også, hvornår du skal søge hjælp og sparring fra andre

Om Ishøj Kommune:

Ishøj Kommune er en spændende arbejdsplads med stor mangfoldighed, og hvor man sidder med mange forskellige opgaver. Der er højt til loftet og kort til ledelsen, og derfor er vi hurtige til at rykke på projekter, der giver god mening i organisationen.

Organisatorisk består Ishøj Kommune af ni centre, som er fordelt under tre direktører. Digitalisering og IT ligger i Center for Borger, Økonomi og IT under Kommunaldirektøren.

Du kan læse mere om Ishøj Kommune på vores hjemmeside www.ishoj.dk.

Praktisk

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, varighed er 12 måneder.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation ud fra erfaring og kvalifikationer.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Digitalisering og Informationssikkerhed, Mads Larsen på direkte 24 69 63 03 eller mail 5mal@ishoj.dk.

Hvis du ønsker at være vores nye kollega, skal du sende os en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt og senest den 24. marts 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cd1df892-b5e1-411b-8835-5cc01ad39ddb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet