BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ishøj Kommune søger en initiativrig og struktureret konsulent til at bistå kommunens vejkontor med procesrelaterede opgaver. For at lykkes i denne rolle, skal du være god til at skabe struktur og kunne arbejde selvstændigt.
Rollen som konsulent
Vi søger en konsulent, der kan indgå i vores vejkontor, hvor den primære opgave bliver at skabe struktur og sikre at processerne omkring politiske sager, aktindsigter og borgerhenvendelser foregår effektivt.
Det er vigtigt, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger og kendskab til vej- og anlægsbranchen er en fordel. Det er ikke selve vej- og anlægsprojekterne, du får ansvaret for, men alle de afledte processer omkring projekterne. Dette indebærer at:
- være med til at skabe struktur og overblik over opgaveporteføljen og sikre fremdrift i projekterne
- bistå borgerhenvendelser, aktindsigter og politiske dagsordenspunkter
- projektstyring og kontakt til eksterne og interne samarbejdspartnere.
Vores forventninger
Det er vigtigt, at du formår at skabe struktur og fremdrift i opgaveløsningen og er god til at række ud og hjælpe dine kollegaer. Der kan være flere indgange til stillingen, men vi lægger vægt på, at du har faglige og personlige kompetencer, der gør det let for dig hurtigt at skabe overblik, struktur og rammer.
Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring, det vigtigste er dog, at du:
- har en relevant akademisk uddannelse
- har flair for at skabe og understøtte struktur og fremdrift
- har kendskab til eller er nysgerrig på vej- og anlægsområdet
- er god til at indgå i relationer med forskellige fagligheder
- har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt i din opgaveløsning
- lægger vægt på sparring og videndeling
- har erfaring fra en politisk styret organisation
Om Center for Ejendomme og Arealer (CEA)
Du vil blive tilknyttet et mindre team af konsulenter i CEA, der arbejder med forskelligartede udviklingsorienterede, administrative og strategiske opgaver. Generelt er vi en afdeling med fokus på samarbejde og sparring på tværs af faggrupper og arbejdsopgaver.
Du vil referere til vores byggetekniske chef, som både er leder for kommunens vejingeniører, byggeprojektledere, anlægsingeniører, landskabsarkitekter og konsulenter. Her vil du opleve en høj grad af tillid til, at du kan løse opgaverne selvstændigt og mulighed for at præge dine opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan og trives med at arbejde selvstændigt og er proaktiv i inddragelse af og sparring med din leder og dine kollegaer.
Vi tilbyder
- et kollegialt fællesskab hvor vi gerne vil hinanden og samarbejdet
- god kantineordning
- mulighed for hjemmearbejde
- flextid efter nærmere aftale
- en arbejdsplads 15 min. i S-tog fra København og tæt på motorvej
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring.
Ansøgningsfrist: 1. april 2024. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 15 og vi ønsker tiltrædelse 1. maj.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Byggeteknisk chef Lars Vesterskov Andreasen på tlf.: 2169 7841
Fakta: Center for Ejendomme og Arealer i Ishøj Kommune varetager projektstyring i alle byggeriets faser, drift og vedligeholdelse, energi og sikring af kommunens i alt ca. 140 bygninger. Herudover varetager centeret opgaver som: udlejning af ældre- og plejeboliger, driver Ishøj Varmeværk og kørselsafdeling.
Arbejdspladsen er fysisk placeret på Ishøj Rådhus i Ishøj Bycenter 5 minutters gang fra Ishøj Station.
Du kan læse mere om Ishøj Kommune og Center for Ejendomme og Arealer på www.Ishoj.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013260