Ishøj havde landets laveste stemmeprocent ved sidste kommunalvalg i 2017. Derfor har Ishøj Kommune fået støtte til en bus, som skal være med til at få flere til at sætte deres kryds ved det kommende kommunalvalg d. 16. november 2021. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Borgere kan afgive deres stemme fra bussen, og dermed håber man at stemmeprocenten kommer højere op. Valgbussen kommer til at køre i flere områder, f.eks. i Vejleåparken, hvor stemmeprocenten var meget lav, nemlig 46,96%, ved kommunalvalget i 2017.
Bussen stopper også på Vildtbanegård, og i landsbyerne, der befinder sig langt fra Borgerservice. Bussen kommer også forbi NEXT Gymnasium.
Du kan se bussens køreplan her: Køreplan for valgbussen
Du kan også brevstemme i Borgerservice i bycenteret, se åbningstiderne her: Brevstemning i Borgerservice.