Sygeplejerske til kombineret stilling i hjemmeplejen søges
Vi i Hjemmeplejen søger nye sygeplejerskekollegaer.
Er du sygeplejerske med stærke faglige og personlige kompetencer, sygeplejerske som brænder for dit erhverv og trives i et spændende udviklende miljø, så er det dig, vi leder efter.
Idet vi søger flere sygeplejersker i både dag-, aften og nattevagt, er der mulighed for at lave kombinerede stillinger. Vi forestiller os en vagtplan med flest dagvagter og cirka 7 aften-, eller nattevagter fordelt på en 4 ugers vagtplan med arbejdsweekend hver 4. uge i aften- eller nattevagt. Vi er imødekommende overfor andre løsningsforslag, hvis du for eksempel ønsker: fast dagvagt, fast aftenvagt eller fast nattevagt. Skriv gerne i din ansøgning, hvilken kombination du eventuelt kunne være interesseret i.
Stillingen er på 28-37 timer om ugen efter aftale.
Ishøj Hjemmepleje har 5 borgernære teams bestående af sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og rengøringsassistenter. Vi er inddelt i tre teams i dagvagt med hvert sin teamleder og sin planlægger og fast tilknyttede terapeuter og visitatorer, et team om aftenen og et team om natten.
Om dagen er man som sygeplejerske en del af et team, der varetager pleje og behandling af borgerne i Ishøj Kommune enten ude i hjemmet eller i vores sygeplejeklinik i tæt tværfagligt samarbejde med kollegaer.
Om aftenen kører man som ansvarshavende sygeplejerske sammen med faste og erfarne SSA og SSH kollegaer og er et selvstændigt team.
Om natten kører man som ansvarshavende sygeplejerske sammen med sin faste SSH kollega.
Både om aftenen og om natten dækker vi hele kommunen og deler opgaverne med afsæt i helhedspleje med fokus på kontinuitet og kvalitet for borgerne. Vi har et tæt samarbejde med vores nødkaldscentral samt med 1813, da man om aftenen og natten også er en integreret del af vores akutfunktion.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med forskellige faglige udfordringer
- Kompleks sygepleje til borgere i alle aldersgrupper
- Sparring i komplekse situationer
- Struktureret introduktion og oplæring med mentor ordning
- Højt til loftet, med muligheder for udvikling og indflydelse
- Rar og uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i udførelse af vores arbejde
- En arbejdsplads hvor utraditionelle løsningsmodeller er velkomne
- Fagligt dygtige kollegaer
Vi søger sygeplejersker der:
- Kan være med til at sikre høj kvalitet i omsorg, pleje og behandling i samarbejde med borgerne, familier/pårørende og øvrige kollegaer
- Kan være med til at implementere (nye) faglige tiltag
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Vil arbejde med afsæt i helhedspleje i tæt samarbejde med sine kollegaer fra forskellige faggrupper
- Har en anerkendende tilgang på tværs af fagligheder og har lyst til at dele sin viden
- Er stabile, fleksible, tålmodige og ansvarsfulde
- Arbejder ud fra borgerens ressourcer med en rehabiliterende tilgang og ser familier/pårørende som vigtige samarbejdspartnere i hverdagen
- Kan tænke i alternative løsningsforslag
- Har lyst til at skabe respektfulde og gode relationer, både internt i Hjemmeplejen, men også med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Har kørekort
Ishøj kommune blev 1. august 2019 røgfri arbejdsplads.
I 2019 flyttede Hjemmeplejen ind i nyrenoverede lokaler i Brohuset som er placeret centralt i Ishøj – tæt ved stationen.
Ansættelse pr. 1. april 2026 eller efter aftale. Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Johanna Vaillant-Jørgensen på tlf. 23275714 / mail johava@ishoj.dk eller Ina Borup på 22458078 / mail inlbo@ishoj.dk
Ansøgningsfrist den 22. februar 2026. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1a141ec6-6e91-4bfe-a2e6-6fe2bef18385