BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at skabe Ishøj Kommunes kantine med fokus på: lækker mad, miljø og sundhed.
Vi søger en uddannet kok til stillingen som køkkenleder for kantinen på Ishøj Kommunes rådhus som producerer frokost til Rådhusets personale samt forplejning til diverse møder, receptioner og arrangementer.
Du har stor passion for mad samt flair for smag, æstetik, hygiejne og samarbejde. Du trives med at have et godt overblik og i alle sammenhænge levere høj kvalitet. Du er optaget af bæredygtighed og har særligt fokus på det grønne køkken. Du er en ansvarsbevidst og nærværende rollemodel for dine medarbejdere og det er vigtigt for dig, at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø så teamet trives.
Ansvar og arbejdsopgaver
Jobbet som køkkenleder favner bredt og kræver, at du er serviceminded og professionel i relationen til kunder og samarbejdspartnere. Det er ligeledes vigtigt, at du går forrest i forhold til at skabe en arbejdsplads med effektive arbejdsgange og høj trivsel. Derudover vil dine hovedarbejdsopgaver være:
- ansvar for bemanding og udarbejdelse af vagtplaner
- ansættelser og diverse personalesamtaler
- coaching af personale
- udvikling af kolde og varme retter og menuer
- varebestilling og produktion
- ansvar for kvalitetssikring og egenkontrol
- diverse administrative opgaver
Vores forventninger
Vi forventer, at du er uddannet kok med erfaring fra kantinebranchen og meget gerne ledererfaring. Derudover forventer vi, at du er:
- kvalitetsbevidst, kreativ og går op i tidens trends
- har høje krav til kvalitet og hygiejne
- har blik for detaljen, ordenssans og er god til planlægning
- har sans for værtskab og er positiv og initiativrig
- er omstillingsparat og fleksibel
- er rutineret bruger af Office pakken og erfaring med bestillings- og betalingssystemer
- er en god rollemodel og værdsætter et godt og sundt arbejdsmiljø
- er udadvendt, har et smittende humør og præsentabel fremtoning
- har B kørekort
Vi tilbyder
- en arbejdsplads i rivende udvikling med spændende faglige udviklingsmuligheder
- medindflydelse på menukortet
- en arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejdere
- en arbejdsplads 15 min. i S-tog fra København og tæt på motorvej
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, mandag-fredag med mødetid fra kl. 7.00. Der kan forekomme enkle planlagte aften- og weekendvagter. Ansættelse og lønindplacering sker i henhold til overenskomst for kantineledere og rengøringsledere/- chefer. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest med opstart den 1. december 2023.
Kantinedriften er en del af Center for ejendomme og arealer hvor den indgår i Serviceenheden. Arbejdspladsen er fysisk placeret på Ishøj Rådhus i Ishøj Bycenter 5 minutters gang fra Ishøj Station.
Du kan læse mere om Ishøj Kommune på www.Ishoj.dk
Ansøgningsfrist og kontaktperson
Ansøgningsfristen er søndag den 22. oktober. Samtaler afholdes i uge 44.
Spørgsmål omkring stillingen kan rettes til Servicechef, Thomas Nygaard Møller på telefon 30 53 70 85.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921599