BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at skabe Ishøj Kommunes kantine med fokus på: lækker mad, miljø og sundhed.
Vi har gang i gryderne og grøntsagshakkerne, og har derfor brug for en ny kollega, som er passioneret i det varme og/eller det kolde køkken. Vores kantine ønsker at sætte fokus på sundhed, bæredygtighed, sæson, økologi og madspild, når vi dagligt bespiser mellem 140 og 180 betalende medarbejdere til frokost.
Vi leder efter en ildsjæl, der gerne vil favne bredt i køkkenet og tilberede alt fra traditionelle retter, til vegetariske og mere eksotiske retter. Alt sammen fra bunden, i store mængder og med fokus på god kvalitet! Samtidig har du lyst til at levere den bedste service for vores kolleger i Kommunen. Du kan lide at stå up front og være i god og positiv dialog med gæsterne. Hver dag bidrager du til vores team, hvor alle daglige opgaver løftes i fællesskab.
Vores forventninger
Vi forventer, at du er uddannet cater eller kok med erfaring fra kantinebranchen. Derudover forventer vi, at:
- du er fagligt dygtig, effektiv og tilbereder velsmagende mad fra bunden
- du er mødestabil, kvalitetsbevidst, ambitiøs og kan tænke "grønt/miljø"
- du kan arbejde selvstændigt og bibeholde det store overblik
- du har let ved at indgå i et arbejdsfællesskab og du bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- du bruger gerne tid og energi på at uddanne og inspirere vores cater/kokkeelever
Vi tilbyder
- en arbejdsplads i rivende udvikling med spændende faglige udviklingsmuligheder
- medindflydelse på menukortet
- en arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejdere
- en arbejdsplads 15 min. i S-tog fra København og tæt på motorvej
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, mandag-fredag med mødetid fra kl. 7.00. Der vil kunne forekomme enkle aftenvagter. Stillingen er omfattet gældende overenskomst og vi ønsker, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. december 2023
Arbejdspladsen er fysisk placeret på Ishøj Rådhus i Ishøj Bycenter 5 minutters gang fra Ishøj Station.
Du kan læse mere om Ishøj Kommune på www.Ishoj.dk
Ansøgningsfrist og kontaktperson
Ansøgningsfristen er søndag den 22. oktober. Samtaler afholdes i uge 44.
Spørgsmål omkring stillingen kan rettes til Servicechef, Thomas Nygaard Møller på telefon 30 53 70 85.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922733