Kirkegårdsleder – Glostrup Sogn og Krematorium

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en lederrolle hvor overblik og engagement er nøglen? Har du lyst til at arbejde med 13 dygtige og engagerede medarbejdere, hvor fokus er på at fastholde det gode arbejdsmiljø?

Vores nuværende leder går på pension, og vi har brug for en dygtig personaleleder, der sammen med gartnerformænd kan lede ca. 13 dygtige medarbejdere – både gartnere, krematoriemedarbejdere, administrativt personale og servicefolk. Du vil indgå i et tæt samarbejde med de 2 gartnerformænd og menighedsrådet, samt med administrationschef og øvrige medarbejdere på kirkekontoret.

Om jobbet – generelt
Du bliver leder for veluddannede, erfarne og engagerede medarbejdere. I dit nye job er der plads til faglig og personlig udvikling, og vi tilbyder et stærkt arbejdsfællesskab – hvor du får rige muligheder for at tilrettelægge din hverdag og sætte dit præg på stedet. Du får kontor, dels i sognegården og dels på Glostrup Krematorium.

Om jobbet – hvem søger vi

  • Erfaring som kirkegårdsleder eller tilsvarende ledelsesmæssig erfaring – gerne fra Folkekirken – med gennemslagskraft og evne til at skabe følgeskab.
  • Erfaring med administration, regnskab, relevante IT- og nøglesystemer – overblik og struktur er en forudsætning for at lykkes.
  • Erfaring med budgetstyring – som sekretær for vores kirke- og kirkegårdsudvalg, som sekretær for andre udvalg og som ansvarlig for dine ansvarsområder.
  • Erfaring med at indhente tilbud og udarbejde kontrakter i forbindelse med større planteleverancer og maskinindkøb.
  • Uddannelse som hortonom, landskabsingeniør, landskabsarkitekt, jordbrugsteknolog eller en skovbrugs-/gartneruddannelse og med viden og erfaring inden for økonomi, ledelse og planlægning.
  • Tæt kontakt med håndværkere inden for de områder, du får ansvaret for.
  • Forståelse for at arbejde i en kirkelig organisation, hvor gode samarbejdsevner er en forudsætning for at lykkes – ansatte, menighedsrådet og de mange frivillige er alle engagerede mennesker.
  • Ambitioner for udvikling af områderne samtidig med forståelse for kulturen og de historiske værdier.
  • Bevidst om miljøvenlig drift og udvikling, https://folkekirkensgroenneomstilling.dk/.

Om sognet og krematoriet
Glostrup Sogn er stort – ét af Danmarks største – og med 2 kirkegårde, 2 kirker, et krematorium samt en stor nybygget sognegård, hvor kirkegårdsadministrationen holder til. Krematoriet med tilhørende kapel har ca. 2.500 kremeringer årligt, og der køres i 2-holdsskift i travle perioder.

Vi tilbyder derfor en attraktiv ledelsesopgave.

 

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling, 37 timer/uge. Tjenestestedet er Glostrup Sogn. Kirkegårdslederen ansættes af Glostrup Sogns menighedsråd. Normal arbejdstid er mandag til fredag, men der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid, primært aftenmøder. Kirkegårdslederen er født medlem af menighedsrådets forretningsudvalg.

Ansættelse sker ved Glostrup Sogns Menighedsråd beliggende Østervej 8, 2600 Glostrup. Ansættelsen sker under FDK’s forhandlingsområde efter cirkulære nr. 10274 af 29. november 2022 om kirkefunktionærer ansat på tjenestemandslignende vilkår. Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Stillingen som kirkegårdsleder ved Glostrup Sogn er klassificeret i lønramme 36.

Vær opmærksom på uddannelseskrav til stillingen i henhold til §12 i cirkulære om kirkefunktionærer ansat på tjenestemandslignende vilkår. Ansøgere til stillinger som kirkegårdsleder skal have faglig uddannelse som gartner eller anden uddannelse, som Kirkeministeriet godkender. Pga. lønrammen vil ansøgere, der har uddannelse som hortonom eller med tilsvarende uddannelse eller fagligt niveau, blive foretrukket.

Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist, samtaler og kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om sognet og stillingen kan søges på www.glostrupsogn.dk eller hos menighedsrådsformand Benny Klitbo, tlf. 4028 6500, mail bklitbo@outlook.dk.

Ansøgning med bilag og referencer sendes pr. mail til 7147fortrolig@sogn.dk senest mandag den 21. august 2023 kl. 8.00.

Hvis du ønsker det, kan der laves en aftale om en rundvisning på matriklerne. Ring til gartnerformand Mads Jensen på tlf. 6120 4024 for en aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GLOSTRUP SOGN, Østervej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7147fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885307

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet