BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vant til at yde en fænomenal service i kantinen i et internationalt miljø? Trives du med alsidige opgaver, og kan du lide, at hver dag er forskellig? Så er du måske vores nye kantineassistent.
Milestone Systems er en ægte væksvirksomhed, som bl.a betyder, at vores kantine er et spændende sted at arbejde med mange forskellige opgaver. Vi er på udkig efter endnu en kantineassistent, som bliver en del af et team på 5, som alle refererer til kantinelederen.
Kantinepersonalet driver kantinen i Milestone Systems i Brøndby, som huser mere end 500 medarbejdere fra hele verden. Teamet er ansvarlig for at forberede og servere morgenmad, anrette frokost hver dag samt stå for bestilling af catering til diverse møder, som afholdes i huset. Desuden varetager kantinepersonalet al vedligeholdelse og rengøring af kantineområdet. Vi sætter stor pris på et godt samarbejde, og har det sjovt sammen, mens vi når vores forskellige opgaver. Vi er gode til at tage ansvar, men samtidig hjælper vi hinanden og er fleksible. Vores mission er at sikre, at kantinen og vores services er en rigtig god oplevelse for husets medarbejdere hver eneste dag.
Dine primære opgaver er:
• Opsætning og afrydning af morgenbuffét og frokostbuffét
• Oprydning af tekøkkener samt vedligeholdelse af kaffemaskiner
• Mødeservering
• Opvask
• Lettere rengøring
• Opfyldning af drikkevarer i kantinen
• Bestilling af catering til diverse ad hoc interne møder
Om dig:
• Relevant erfaring enten fra kantinebranchen eller som kantinemedarbejder i en international virksomhed
• Har hygiejnebevis og er vant til at håndtere fødevarer
• Serviceminded, smilende og vant til at have en stor kontaktflade i et internationalt miljø, hvor en del medarbejdere taler engelsk
• Læser, taler og forstår både dansk og engelsk
• Har en god fysik
• Gode samarbejdsevner – vi hjælper hinanden med at nå opgaverne og føler et fælles ansvar for helheden
• Udadvendt og i godt humør
• Ordensmenneske og er god til at prioritere
• Proaktiv – tager selvstændigt initiativ
Vi er et team på 4 – snart 5, som sætter pris på godt samarbejde og godt humør. Vi servicerer et stort hus som har mangeartede opgaver. Vi tager ansvar og hjælper hinanden til at nå vores mål, og vi er fleksible, da vi lægger vægt på at give vores ”kunder” en god oplevelse i kantinen hver dag
Stillingen er på 37 timer fordelt på man. – fre. fra kl. 7.00 – 15.00. Det er desuden vigtigt, at du er fleksibel i ferieperioder og ekstraordinære situationer, hvor der evt. afholdes møder senere på dagen.
Vi tilbyder
En uformel og spændende arbejdsplads i en markedsledende global teknologivirksomhed, som er i konstant vækst. Engagerede og imødekommende kolleger fra hele verden. Fokus på trivsel og udvikling i et inspirerende og uformelt miljø med fart på.
Interesseret?
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Facility Manager, Simon Høj Hjelmbjerg på +45 2835 0358.
For at komme i betragtning til jobbet, er det en forudsætning, at du har dansk arbejdstilladelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MILESTONE SYSTEMS A/S, Banemarksvej, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1191&ProjectId=147552&DepartmentId=18956&MediaId=5
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858825