Ishøjs borgmester med i fælles front mod Lynetteholm

Profilbillede
dato

Ishøjs borgmester, Merete Amdisen, er med i en fælles alliance med seks andre borgmestre mod projektet Lynetteholm.

I torsdags mødtes de syv borgmestre, som alle er bekymrede for konsekvenserne ved den kunstige ø Lynetteholm. 

Da mødet var slut, var der dannet en officiel alliance, der skal bekæmpe at øen bliver anlagt. 

“Vi har valgt at stå sammen for at forhindre overgrebet på Køge Bugt. Det handler især om klapning af slammet og udledningen af spildevandet, som vi frygter kommer til at gå hårdt ud over vandkvaliteten og biodiversiteten i havmiljøet”, siger Køges borgmester Marie Stærke (S) til TV2 Lorry på vegne af de syv borgmestre. 

Lynetteholm er allerede igang med at blive anlagt. I januar indledtes klapningen, hvor cirka to millioner kubikmeter gytje, som er havbundsmateriale, graves op fra Københavns Havn, og dumpes i Køge Bugt. 

Kilde: Redaktionen