Ishøj Naturcenter fejrede "Nat i naturen" med stor succes

dato

Ishøj Naturcenter oplevede stor opbakning til deres årlige "Nat i naturen" i Strandparken. Arrangementet tiltrak både nye og erfarne friluftsentusiaster, som nød en lang række aktiviteter fra sanketure til båltænding.

Aftenen bød på sang under solnedgangen med koret Sangværk, mens Lars fra Kroppedal fascinerede deltagerne med historier om nattehimlen. Morgenstunden blev markeret med et forfriskende havbad i den stille Strandpark.

Udlodningsmidler til friluftsliv (Friluftsrådet) og Spar Nord Fonden støttede arrangementet, og Ishøj Naturcenter ser nu frem til at gentage succesen næste år.