Ishøj Kommune: Udviklingskonsulent med interesse for udsatte børn og unge søges til midlertidig stilling i Center for Børn og Forebyggelse, Ishøj Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Center for Børn og Forebyggelse søger en udviklingskonsulent, der vil være med til at stå i spidsen for implementeringen af Barnets Lov i Ishøj kommune. Der er tale om en midlertidig stilling på 30 - 37 timer om ugen i perioden 1. december 2023 til 31. december 2024.

Vi søger en proaktiv medarbejder, der sammen med vores faglige ledere vil sikre en succesfuld implementering af Barnets Lov. Du vil få et tæt samarbejde med vores familierådgivere, hvor vidensdeling, sparring og faglig nysgerrighed er i højsæde. Barnets Lov træder i kraft 1. januar 2024 og du skal være med til at understøtte, at Ishøj kommune sikrer lovmedholdelighed i sagsbehandlingen for vores børn og unge.


Vi forventer du har:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring med projektledelse
  • Erfaring med at facilitere og drive processer og nå målene
  • Flair for IT
  • Gode skriftlige formidlingsevner
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • Interesse for børn i socialt udsatte positioner

Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation.


Som person er du:

  • Energisk og med godt overblik
  • Stærk kommunikativ
  • Robust og har humor
  • Nysgerrig og initiativrig


Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvarlig for implementeringsprocessen
  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med implementering
  • Udarbejdelse af diverse skriftligt materiale (skabeloner, procedurer, politiske notater o.l.)
  • Koordinering af indsatser og tovholder på aktiviteter


Vi tilbyder dig:

  • Engagerede og erfarne kolleger, der er ambitiøse og altid har øje for, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre
  • En uformel tone og imødekommenhed
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
  • Oplæring og introduktion til området
  • Mulighed for hjemmearbejde


Om Center for Børn og Forebyggelse:

I Ishøj har vi ambitioner på alle børn og unges vegne.

Center for Børn og Forebyggelses mål er at sikre, at Ishøjs børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale. Vi har derfor et stort ansvar i forhold til at stille tilbud til rådighed, der bygger på erfaring og forskningsbaseret viden. Vi arbejder efter en forebyggelsesstrategi, der forpligter os på at investere i tidlig indsats og samarbejde på tværs med familiens udvikling for øje.

Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor børnefamilieområdet, PPR, sundhedspleje, tandplejen og SSP. Du vil være en del af et fast introduktionsforløb til hele centret.

Centerets ledelsesteam betragter ledelse som noget, vi skaber i relationer mellem leder/medarbejder. Som ledelse skaber vi gode rammer for opgaveløsningen og værdsætter det gode følgeskab – lige så vel som det gode lederskab.


Om Ishøj Kommune

Kommunen oplever en befolkningstilvækst. Vi har ca. 23.000 indbyggere, hvoraf knap en fjerdedel er børn og unge under 18 år. Styrken ved at være en mindre kommune er, at en idé hurtigt kan blive til virkelighed, uanset hvor i organisationen, vi er placeret.

Vi er godt placeret i det storkøbenhavnske område med strandpark, store naturområder og let adgang med S-tog, den kommende letbane og motorveje. Ishøj Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med en medborgerskabspolitik.

Der gøres opmærksom på, at Ishøj kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her: http://nyijob.ishoj.dk/ny-i-job.

Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en midlertidig stilling på Ishøj rådhus på 30 - 37 timer om ugen afhængig af ansøgers ønske. Du vil referere til en af de socialfaglige ledere.

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til socialfaglig leder Annemette Bjørnbak på tlf.: 23 84 50 29 eller socialfaglig leder Mette Jensen på tlf. 23 22 18 18.

Ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV skal være Center for Børn og Forebyggelse i hænde senest torsdag 28. september 2023. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 5. oktober 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ishoj.dk/job-hos-os?hr=show-job/163336&linkref=136236&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909568

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet