BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af en dynamisk kulturskole i stor udvikling? Har du lyst til at samarbejde med kollegaer på tværs af faggrupper både internt i kulturskolen, men også på tværs i kommunen og med andre kommuner? Hvis ja, så læs gerne videre.
Ishøj Kulturskole søger en lærer til undervisning i saxofon, klarinet, sammenspil og projekter i samarbejde med folkeskolerne fra efter efterårsferien eller snarest muligt. Udover undervisningen er der møder, elevkoncerter og diverse andre arrangementer i løbet af undervisningsåret. Skemaet er placeret om mandagen. Der er 5 personalemøder i løbet af året, som er tirsdag formiddag, hvor du skal kunne deltage.
Du skal have lyst til at være med til at lave et aktivt opsøgende arbejde for at få flere saxofon- og klarinetelever. Der afsættes tid til dette i ansættelsen. Stillingen er på ca. 7/37. Der vil være mulighed for udvidelse af ansættelsen.
Om dig
Du møder dine kollegaer og eleverne med entusiasme og empati og forstår at tilrettelægge din undervisning ud fra den enkelte elevs niveau og ønsker. Du er udadvendt, nysgerrig og åben over for nye måder at undervise på, og har lyst til at indgå i tværfaglige samarbejder og udviklingsprojekter.
Derudover er du uddannet fra konservatoriet og har erfaring med:
- undervisning af børn, unge og voksne fra begynder til videregående niveau
- gruppe- og soloundervisning
- undervisning i folkeskolen (hvis ikke du har erfaring med det, skal du have lyst og mod på det)
- sammenspil
- genremæssig bredde
Om os
Ishøj Kulturskole er en kulturskole i stor udvikling. Vi tilbyder undervisning til alle aldersgrupper. Vi har stort fokus på det tværfaglige samarbejde både internt i kulturskolen, men også på tværs i kommunen og med andre kommuner. Vi prioriterer samarbejdet mellem lærerne højt og forventer, at alle deltager aktivt i det faglige kollegiale samarbejde og arbejder for kommunens overordnede mission: Vi er til for borgeren og det kommunale fællesskab.
Løn efter overenskomst mellem KL/FMM.
Yderligere oplysninger
kan fås hos kulturskoleleder Anna Daub Svanholt på tlf. nr. 20789965
Ansøgning, bilag, cv, eksamensbeviser, udtalelser m.v. sendes via linket
senest den 4.10.2023. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 11.10.23
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ishoj.dk/job-hos-os?hr=show-job/163353&linkref=136268&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909678