Ishøj Kommune opfordrer lokale borgere til at deltage i et dialog- og informationsmøde omkring fremtidens anvendelse af Thorsbro Vandværk.
Mødet finder sted tirsdag den 9. december fra kl. 17 til 19.30, hvor der er mulighed for at få indflydelse på, hvordan de historiske bygninger kan udvikles. Dette sker som et led i kommunens projekt Thorsbro:VÆRK, der har til formål at give borgerne medbestemmelse i lokale udviklingsprojekter.