Ishøj Kommune inviterer til præsentation af den nye foreningsportal Aktiv Ishøj for lokale frivillige foreninger. Arrangementet finder sted den 14. september fra kl. 16.30–18.00 og den 17. september fra kl. 10.30–12.00 i Brohuset på Vejlebrovej.
Formålet er at oplyse foreningerne om lokalebookingsystemet WinKAS, som fremover skal anvendes ved søgning af lokale og midler. Frederik fra Center for Kultur og Fritid vil guide deltagerne gennem den nye portal, mens Kirstine, frivilligkonsulent, kort gennemgår ansøgningsprocessen for midler til frivilligt socialt arbejde, som kan søges fra 1. oktober.
Foreningerne opfordres til at sende to personer til arrangementet og tilmelde sig via e-mail eller telefon.
Kilde: Ishøj Kommune