Ishøj Kommune har med glæde overtaget de historiske bygninger ved Thorsbro Vandværk fra HOFOR. Torsdag den 18. september blev begivenheden fejret med taler, fællesspisning og en rundvisning arrangeret af Thorsbro Vandværks Museumsforening.
Som en del af overtagelsen igangsætter kommunen nu arbejdet med at udvikle en plan for de gamle bygninger, der har fået til formål at blive et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj. Visionen sigter mod at fremhæve de historiske rammer og bringe nyt liv til området.