BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for arbejdet med børn, unge og deres familier? Det gør vi i Familieværkstedet, og vi ønsker os en ny kollega, som sammen med os kan lave familieinterventioner med blik for barnets perspektiv. En kollega som ønsker at anvende sin psykologfaglighed i et tværfagligt miljø med veldisponeret indsatser knyttede til eklektisk metodik og med et professionelt og nærværende afsæt.
Familieværkstedet på Ishøjgård er en del af den samlede forebyggende indsats i Ishøj kommune. Vi arbejder med familiebehandling, gruppeforløb og -behandling, åben anonym rådgivning, samværsopgaver, spædbørnsarbejde og adhoc projekter som er tilpasset de tendenser, vi ser i civilsamfundet og rundt omkring i Ishøj kommune.
Vi er særligt optaget af, at være der hvor opgaven kalder på os.
Vi har ca 140 familier, med bred diversitet i problematikkerne, som er indskrevet i kortere eller længere forløb. Du vil opleve at skulle arbejde i teams og også individuelt. Forløbene vil typisk visiteres til os fra rådgivere i Center for børn og forebyggelse. Langt hovedparten af vores indsatser er knyttede til servicelovens paragraf 52,3.3, 52,3.2 eller 11,3 rådgivningsforløb.
På Familieværkstedet er vi 12 familiekonsulenter med forskellig uddannelsesmæssig, teoretisk og erfaringsmæssig baggrund.
Vores metodiske afsæt er funderet med udgangspunkt i opgaven. Vi tilstræber at anvende den metodik som barnet og familien ses at profitere bedst af. Vi har derfor metodevisitation i Familieværkstedet, hvor vi sammen kvalificerer opgaverne metodisk og drøfter forskellige veje at gå sammen med familierne.
Hvad kunne vi ønske os af dig:
- Har uddannelse som psykolog, meget gerne med autorisation
- Har erfaring med familieinterventioner og gerne med et tilknytningsorienteret erfaringsgrundlag, Theraplay, AAI, EDS, MIM eller lignende.
- Har erfaring i sager med høj grad af kompleksitet og med mange samarbejdspartnere om en sag.
- Har erfaring med praktisk funderet familiearbejde
- Udviser fleksibilitet i opgaveløsningen
- Kreativ og kan tænke ud af boksen
- Kan formulere dig skriftligt og rapportere dine vurderinger tydeligt og med blik for modtager af skrivelsen.
- Gerne social og med humoristisk sans
Vi kan tilbyde dig:
- Mulighed for at være med til at sætte behandlingsfaglig retning i sagerne
- En arbejdsplads som vægter faglig opkvalificering og engagement højt
- Kollegaer som er nysgerrige, humoristiske og rummelige
- Selvtilrettelæggende arbejdstid
- Hyggelige fysiske omgivelser
- Madordning med morgenmad og frokost i vores økologiske madhus
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt.
Du kan kontakte leder af Familieværkstedet, Kristina Lærum, på telefon 23665729 for yderligere information.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning samt relevante bilag sendes via feltet “søg stillingen” nederst på siden.
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 9. november 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 46 og 47 på Ishøjgård, Ishøj Søndergade 13, 2635 Ishøj.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922839