Faglig koordinator/økonomisk sagsbehandler til Ydelsesafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglig koordinator/økonomisk sagsbehandler til Ydelsesafdelingen i Ishøj Jobcenter

Den 1. januar 2022 ophørte det forpligtende samarbejde mellem Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune, herunder også samarbejdet om et fælles Jobcenter.

I Ishøj Kommune har vi herefter med stor succes etableret Center for Beskæftigelse og Erhverv, hvori Ydelsesafdelingen er forankret som en velintegreret del af Jobcentret.

I hele Jobcentret vægter vi værdierne ordentlighed, værdighed og respektfuld kommunikation meget højt. Det gælder både over for ledige borgere og medarbejderne imellem. Det er værdier, som har medvirket til, at vi har vundet Arbejdsmiljøprisen 2023. Det er vi meget stolte over og vi ønsker at bygge videre på den gode udvikling.

Til det mangler vi en ny kollega til Ydelsesafdelingen.

Om stillingen

Stillingen er opdelt 50/50 mellem funktionen som faglig koordinator (niveau 4 leder) og økonomisk sagsbehandler.

Din arbejdsmængde som økonomisk sagsbehandler vil være nedsat svarende til den tid, du skal bruge på koordinatoropgaverne. Du skal dermed være i stand til i høj grad selv at balancere og prioritere dine opgaver. Derfor er det afgørende, at du kan arbejde struktureret og systematisk. Både selvstændigt og som del af et team.

Delen som faglig koordinator

Som faglig koordinator skal du i tæt samarbejde med afdelingslederen understøtte kerneopgaven på tværs af Ydelsesafdelingen og det øvrige jobcenter.

Du skal være juridisk stærk inden for ydelsesområdet, herunder særligt inden for aktivlovens samlede ydelseskatalog og også meget gerne inden for sygedagpengeloven. Dertil er det særligt vigtigt, at du er i stand til at formidle og implementere kompliceret lovgivning samt praksis fra Ankestyrelsen på en forståelig måde, så den let omsættes til praksis i den daglige drift.

Det forventes, at du løbende holder dig opdateret om ny lovgivning og praksis, deltager i diverse netværksmøder både internt og eksternt, yder faglig sparring med kollegerne, udarbejder skriftlige oplæg m.m.

Delen som økonomisk sagsbehandler

Vi ser en stor styrke i, at du sideløbende med din rolle som faglig koordinator vedligeholder en fast og løbende rutine i det daglige sagsarbejde.

Din arbejdstid fordeles derfor sådan, at du foruden de opgaver der ligger i koordinatorrollen, også varetager konkret sagsbehandling med en nedsat sagsstamme inden for kontanthjælp, uddannelseshjælp, SHO-ydelse, særlig støtte og visse enkeltydelser efter aktivlovens kapitel 10.

Om Ydelsesafdelingen

Ydelsesafdelingen består af 12 medarbejdere med administrations- og socialfaglige baggrunde og en afdelingsleder.

Vores fornemmeste opgave er, at vi med de rigtige ydelser til rette tid, understøtter jobcentrets fælles kerneopgave om at bistå alle ledige i at opnå varig selvforsørgelse, enten helt eller delvist.

Vi er fordelt i 3 teams, hvor vi arbejder med ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, SHO-ydelse, særlig støtte, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, fleksløntilskud, ledighedsydelse og enkeltydelser.

Vi arbejder med vores egne sagsstammer, men er samtidig meget bevidste om, at vi kun kan lykkes i et godt og respektfuldt arbejdsfællesskab. Derfor står vi til rådighed for hinanden og vi hjælper hinanden, når det brænder på.

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der med en stor interesse brænder for ydelsesområdet og som værdsætter det gode samarbejde på tværs af hele jobcentret og den øvrige del af kommunen.

Fordi vi stadig er en ny organisation, har vi brug for dig, der ønsker at være en aktiv del af en positiv udviklingsproces, hvor du får stor mulighed for at præge din egen stilling, retningen og måden arbejdsopgaverne skal løses på.

Vi forventer, at du har en mangeårig erfaring fra ydelsesområdet med et dybt kendskab til aktivlovens ydelser og Ankestyrelsens praksis.

Vi forventer også, at du er fortrolig med KY og SAPA. Hvis du har kendskab til SBSYS og Fasit, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde

Vi tilbyder et udfordrende og varieret job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil blive ansat i en organisation i løbende udvikling, som du kan være med til præge opbygningen af.

Lønnen aftales og fastsættes efter dine kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelse pr. 1. januar 2024.

Om Center for Beskæftigelse og Erhverv

Vi er ca. 70 medarbejdere i Center for Beskæftigelse og Erhverv. Vi er sammensat af virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Jobcenter Vallensbæk, ydelsessagsbehandlere fra Borgerservice, samt ungekonsulenter fra Ishøjs Kommunale Ungeindsats og ikke mindst en masse nytilkomne.

Vi er ambitiøse med pionerånd og vi tror på, at vi kan skabe et fantastisk Jobcenter med fantastiske resultater.

Vi holder til på Vejlebrovej 59a, 2635 Ishøj, men flytter i løbet af 2025 til nye lokaler.

Hør mere om jobbet

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Wolffbrandt på telefon: 21 13 16 43.

Vi forventer at afholde samtaler den 20. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927087

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet