En 100-års fødselsdag blev det til d. 26. februar for Ishøj-borgeren Erik Johannes Jørgensen, der har formået at holde sig både åndsfrisk og munter. Kunst, rejser, familie og en god bog er bl.a. medvirkende til den høje levealder.
Kigger du på statistikkerne for 2018-2019, så er gennemsnitslevealderen for danskerne på henholdsvis 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder.
En forholdsvis høj alder sammenlignet med mange andre lande. Dette er dog langt fra højt, hvis du sammenligner med Ishøjgenseren Erik Johannes Jørgensen, der netop har fejret 100-års fødselsdag.
Sådan holder han sig frisk
Den muntre fødselar er både rørig og åndsfrisk. Selv om kroppen nu får assistance af en rollator, grundet et fald, der resulterede i flænge på hoften, så bliver det stadig til mange gåture til både åen og af og til helt ned til stranden.
Allerhelst bruger han gerne tiden med hustruen Maria Jørgensen og familien, der tæller tre børn, seks børnebørn og ligeledes seks oldebørn.
Også rejser til eksotiske lande, kunst, malerier, en god bog samt tilberedning af morgenmad og frokost er på programmet hos den friske 100-årige fødselar.
Et godt humør er han kendt for af familie og venner – og hvem ville ikke også være i godt humør, hvis man som 100-årig stadig var frisk og rørig og omgivet af elskede familiemedlemmer?
Et stort tillykke med den runde dag!