Ergoterapeut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ergoterapeut til Ishøj Kommune

Vi har fået vokseværk!
Vi har fået nye opgaver og søger en ergoterapeut i et vikariat for 2 år fra d 1.2.24 med mulighed for forlængelse. Brænder du for at understøtte borgerne i et godt og værdigt liv i en mindre kommune med stor mangfoldighed? Og er du løsningsorienteret med øje for borgerens ressourcer? Så læs mere her…


Vi søger en ergoterapeut primært med erfaring inden for neurologi og dysfagi, men du vil også få mulighed for at komme rundt i øvrige specialer indenfor ortopædkirurgi og geriatri. Ergoterapeuterne arbejder tæt sammen med fysioterapeuterne og deltager på lige fod på flere typer hold. Vi har ligeledes et samarbejde med jobcenteret, hvor ergoterapeuten bruger sin store faglighed i afklaringen af borgernes ressourcer og træningsbehov. Desuden dækker vi også genoptræningen på vores flexpladser.

På genoptræningsområdet skal borgerne opleve sig godt modtaget i kontakten med kommunen og det er vigtigt, at kommunikationen er klar og forståelig. I ergoterapien har vi fokus på aktivitetsudøvelse, funktionsevne, synkebesvær og energiforvaltning. Vi træner både inde og ude i nærmiljøet.

Du bliver en del af afdelingen Forebyggelse og Rehabilitering. Du refererer til teamlederen for genoptræning og forebyggende funktioner. Vi arbejder med høj faglig kvalitet og har fokus på at dygtiggøre os i det tværfagligt samarbejde samt møder borgerne, hinanden og vores øvrige kollegaer med nysgerrighed.

Vi er alle bidragydere til et godt kollegialt fællesskab. Ud over genoptræningen, dækker afdelingen forebyggende hjemmebesøg, sundhedsfremme og forebyggelse, frivillignetværket, visitation til personlig pleje og praktisk hjælp og sagsbehandling på hjælpemiddelområdet.

Du skal kunne varetage følgende opgaver:

  • Indledende samtale og undersøgelse med nye borgere med henblik på faglig vurdering og tilrettelæggelse af træningsindsatsen.
  • Tilrettelæggelse og udførelse af individuelle træningsforløb – herunder også i borgerens hjem.
  • Tilrettelæggelse og udførelse af holdtræning.
  • Administrative opgaver vedr. genoptræning

Vi forventer i denne sammenhæng at du har følgende faglige kompetencer og kvalifikationer:

  • Du er uddannet ergoterapeut.
  • Du har interesse – og gerne erfaring – med neurologi og dysfagi.
  • Du har viden om ergoterapeutfaglige problemstillinger samt den nyeste faglige viden og kan anvende denne viden i praksis.

Personlige kompetencer og kvalifikationer:

  • Du kan både arbejde selvstændigt og tværfagligt.
  • Du er god til at skabe relationer.
  • Du er god til at skabe kontakt til borgerne og har lyst til at arbejde med deres motivation til at tage

ansvar for egen træning.

  • Du er fagligt ambitiøs og nysgerrig og har et ønske om at bidrage til vores fælles faglige udvikling.
  • Du er i stand til at skabe overblik og struktur i en aktiv hverdag, hvor du selv tilrettelægger din arbejdsdag samt bidrager til et godt samarbejde i det selvstyrende team.
  • Du er initiativrig, åben og løsningsorienteret.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende og varieret job, hvor du har muligheden for at gøre en positiv forskel i borgerens liv.
  • Bredt tværfagligt samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer.
  • Flekstid og selvtilrettelæggelse indenfor afdelings åbningstid.
  • Et team med forskellige fagligheder og perspektiver, med gode muligheder for kurser og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og plads til humor, der vægter det sociale kollegaskab højt - bla i form af et socialt årshjul.

Vi er en del af Center for Voksne og Velfærd, der betjener borgere inden for ældre- og socialområdet. Centrets kerneopgaver er indenfor områderne ældrepleje, genoptræning, plejehjem, handicap, placering på krisecenter/forsorgshjem, socialpsykiatri, hjemløse og misbrug. Vi er et ambitiøst center, der sætter en god faglig og ordentlig service over for kommunens borgere meget højt.

Ishøj Kommunes mission er, at vi er til for borgerne og det kommunale fællesskab. Det er overlæggeren for vores arbejde i centeret og afdelingen.

Stillingen er et vikariat på 2 år med mulighed for forlængelse og kan besættes på 34-37 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. februar 2024.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag d 13.december 2023 og afholder samtaler tirsdag den 19. december 2023.

Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte teamleder Sanne Hartmann suoha@ishoj.dk eller tlf. 23806052.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945057

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet