Ergoterapeut til PPR barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En PPR i udvikling søger børneergo-/ børnefysioterapeut til barselsvikariat  

Er du på udkig efter et spændende job i PPR?

Så har du muligheden for at blive min barselsvikar i en PPR med fagligt spændende opgaver, en rigtig god kollegagruppe og en kultur præget af nysgerrighed, faglige drøftelser, engagement og højt til loftet. Vikariatet er med tiltrædelse d. 1. august 2023.

Lidt om jobbet
Vi søger en fagligt velfunderet ergo- eller fysioterapeut, der kan jonglere mellem at arbejde selvstændigt og tværfagligt i en travl og spændende hverdag, hvor forebyggelse, tidlig indsats og inklusion står højt på dagsordenen. En hverdag hos os er varieret og kan bestå af observationer, udredning samt møder og sparring med pædagogiske personale, forældre samt tværfaglige samarbejdspartnere i PPR. 

Du vil bl.a. blive tilknyttet vores sprogtilbud Taleboblen, hvor børn med brede sproglige vanskeligheder indgår i intensive og målrettede forløb. Her vil du samarbejde tæt med talehørekonsulenter og psykologer, og du vil varetage motoriske aktiviteter samt anlægge et sansemotorisk perspektiv ind i børnenes hverdag i sproggruppen.  

I PPR Brøndby er det vigtigt for os at være relevante samarbejdspartnere for såvel børn/unge og deres familier som for fagprofessionelle på børne-/ungeområdet. Vi har derfor fokus på at gøre en forskel tæt på hverdagen og i praksis, og det gør vi med afsæt i høj faglighed, gode samarbejdsvaner, kreative løsninger samt blik og omsorg for den situation og kompleksitet, som både børn/unge, familier og eksterne kollegaer står i.

Ergo- og fysioterapeuternes målgruppe er børn og unge fra 0-18 år, dog med primært fokus på førskolebørn i almen- og specialområdet med sensoriske og motoriske udfordringer af forskellig art. Vi tilbyder udredning heraf med efterfølgende rådgivning og vejledning til forældre og fagprofessionelle omkring børnene.

Demografien i kommunen er mangfoldig, hvilket giver mulighed for at skulle tænke, kommunikere og samarbejde på mange måder afhængigt af, hvad opgaven kalder på. 

Vi lægger vægt på at tilrettelægge et godt introduktionsforløb, så man føler sig klædt på til at træde ud i opgaverne. Derfor får du også tilknyttet en mentor.

Din profil
Vi håber at se din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i profilen:

  • Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut, med interesse for – og gerne erfaring med børn og unge med særlige behov.
  • Har erfaring med eller kendskab til sansebearbejdning og evt. udarbejdelse af sanseprofiler, samt efterfølgende vejledning af forældre og pædagogiskpersonale.
  • Du har kendskab eller erfaring med oralmotorisk undersøgelse og stimulation.
  • Har arbejdet med eller har interesse i det neuroaffektive perspektiv
  • Har erfaring med PPR eller lignende arbejde – fx fra samarbejdspartnere til PPR.
  • Arbejder og samarbejder både fleksibelt og målrettet med afsæt i såvel dét at være PPR medarbejder og det at være ergo-/fysioterapeut.
  • Har gode relationskompetencer og lyst til at udvikle og kvalificere det tværprofessionelle samarbejde om og med børnene/de unge og deres forældre.
  • Forstår at navigere i – og holde modet oppe og pulsen nede – i den kompleksitet, som ofte præger opgaver i PPR.
  • At du i en ånd af dialog er indstillet på at lade dig udfordre både i din praksis og dine tanker/ideer – ligesom du er generøs med din viden og positivt bidragende til den fælles opgave med at skabe høj faglighed, godt               kollegaskab og god trivsel.
  • Arbejder samskabende og forebyggende sammen med de voksne, der omgiver barn/ung.

Kort om PPR Brøndby
PPR er en enhed under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby kommune. PPR understøtter Brøndby Kommunes Strategi 2030 og kommunens Børne- og Ungepolitik, som er karakteriseret ved fokus på forebyggelse, tidlig indsats og inklusion samt en vægt på, at børn og unge udvikler sig i fællesskaber.

PPR i Brøndby Kommune udgøres af 1 børneergoterapeut, 1 børnefysioterapeut, 3 specialpædagogiske vejledere, 13 talehørekonsulenter, 10 psykologer, 2 teamledere, 1 PPR-konsulent, 1 administrativ medarbejder og 1 leder. Sammen har vi indledt en rejse, hvor vi arbejder målrettet på at styrke det tværfaglige samarbejde samt det organisatoriske setup og arbejdsgange.

PPR arbejder både konsultativt, undersøgende og vurderende i vores samarbejde med skoler, dagtilbud o.a. på den fælles opgave med at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.

Du kan læse mere om PPR på https://www.brondby.dk/Borger/Familie-og-boern/Skole/Saerlig-stoette/PaedagogiskPsykologiskRaadgivning.aspx

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse: 1. august 2023 (eller 15. august hvis, det passer dig bedre)

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og løber frem til 31. april 2023.

Der er lige nu stort fokus på PPR – herunder også på mulig ressourcetilførsel. Dette kan betyde, at kapaciteten i faggruppen på sigt kan udvides.

 

Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Askjær Larsen på metla@brondby.dk eller telefon 3058 2312. Vi byder også gerne på en kop uforpligtende kaffe, hvis du forud for deadline ønsker at møde os og se stedet.

Arbejdsstedet er Horsedammen 42C, 2605 Brøndby. Kun 5 minutters gang fra Brøndbyøster S-togsstation.   

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

 

Rekrutteringsprocessen: 

Ansøgningsfrist: 11. juni 2023

Samtaler afholdes den 16. juni. Vi udvælger og indkalder kandidater til samtale den 13. juni.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Horsedammen 42, gang B, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/ergoterapeut-til-ppr-barselsvikariat/meqnfc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835260

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet