Erfaren tilbudsleder til udvikling af specialiserede borgertilbud i Ishøj Kommune

dato

Brænder du for at skabe noget nyt – og har du lyst til at stå i spidsen for opbygningen af to nye specialiserede tilbud til borgere med særlige behov?

Er du samtidig en stærk drifts- og personaleleder, der trives med at sætte retning, skabe trivsel og sikre kvalitet i både etablering og drift?

Så er du måske vores nye tilbudsleder i Det Sociale Udføreområde i Ishøj Kommune.

Om stillingen

Vi er i gang med at etablere to nye tilbud i Det Sociale Udføreområde:

  1. Et nyt §104-tilbud målrettet voksne borgere med autisme. Tilbuddet forventes på sigt at rumme ca. 8 borgere og har åbningstid kl. 8–16 på hverdage. Her er fokus på struktur, forudsigelighed og meningsfulde hverdagsaktiviteter, der understøtter den enkeltes trivsel og udvikling.
  2. Et nyt solisttilbud, hvor borgere med særligt komplekse støttebehov får 1:1-støtte. Tilbuddet er i den spæde opstart, og her kræves et skarpt blik for vagtplanlægning, fleksible ansættelsesforhold, løbende tilpasning og et fagligt stærkt blik. Solisttilbuddet har åbningstid kl. 6–23 alle ugens dage, inklusive weekender, og kræver derfor særlig opmærksomhed på drift, planlægning og kontinuitet.

Derudover får du ledelsesansvaret for Spindehuset – et veletableret og velfungerende botilbud efter §105/85 med 6 beboere med udviklingshæmning. Spindehuset har åbningstid kl. 8–20 og er et stabilt hus med engagerede medarbejdere, høj trivsel og fokus på livskvalitet, hverdagsglæde og respekt for det enkelte menneske.

Du får personaleansvar for medarbejdere på tværs af de tre tilbud.

Du bliver en del af ledelsesteamet i Det Sociale Udføreområde, sammen med to andre tilbudsledere og områdechefen. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden på tværs og har et stærkt fælles fokus på at skabe helhed, sammenhæng og kvalitet for borgerne.

Stillingen ønskes senest besat pr. 1.1.2025

En del af Ishøjs sociale og sundhedsmæssige retning

Ishøj Kommune arbejder ud fra en fælles social strategi og sundhedsstrategi, hvor vi har et tydeligt fokus på recovery, rehabilitering og borgerens aktive deltagelse i eget liv.

I Det Sociale Udføreområde betyder det, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, håb og drømme – og at vi arbejder med at understøtte mestring, udvikling og livskvalitet i hverdagen.

Det Sociale Udføreområde er en del af Center for Velfærd og Voksne, hvor vi arbejder bevidst med at skabe sammenhæng i borgerforløb på tværs af hele centret – fra plejecentre og hjemmepleje til myndighedsafdeling og social indsats.

Vi lykkes bedst, når vi søger sparring og samarbejde – ikke kun internt, men også med vores kolleger i de andre afdelinger. Det kræver en leder, der både tænker helhedsorienteret og ser værdi i at dele viden og løsninger på tværs af fagområder.

Som tilbudsleder bliver du en vigtig kulturbærer i at omsætte disse strategier til konkret praksis i dine tilbud – både i opbygningen af de nye tilbud og i videreudviklingen af Spindehuset.

Faglighed og samarbejde i hverdagen

I vores medarbejdergruppe finder du en bred faglighed bestående af både pædagoger og social- og sundhedsassistenter, og som noget nyt har vi også social- og sundhedsassistentelever, som bliver en vigtig del af vores faglige miljø.

Vi gør meget ud af faglig sparring og refleksion – blandt andet gennem borgerkonferencer, driftsmøder og ekstern supervision.
Hos os er det en del af kulturen, at vi altid hjælper hinanden, og at vi står sammen om opgaven – både når det handler om borgernes trivsel og om at få hverdagen til at hænge sammen.

Vi tilbyder dig

  1. En unik mulighed for at opbygge og forme to nye tilbud i samarbejde med medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere
  2. Et ambitiøst og udviklingsorienteret lederteam, hvor der er højt til loftet, god sparring og plads til idéer
  3. En organisation, hvor recovery, rehabilitering og tværfagligt samarbejde er grundlæggende værdier
  4. Et velfungerende og stabilt botilbud (Spindehuset), hvor du får mulighed for at arbejde med både drift, trivsel og udvikling
  5. En arbejdsplads, hvor vi tænker i tværfaglige løsninger – ikke siloer

Vi forventer, at du

  1. Har ledelseserfaring – gerne fra psykiatri- og handicapområdet
  2. Kan balancere drift og udvikling og trives med at opbygge nye rammer fra bunden
  3. Har faglig indsigt i arbejdet med borgere med autisme og komplekse støttebehov
  4. Har blik for struktur, planlægning og tilpasning – særligt ift. vagtplaner, ressourcer og individuelle behov
  5. Kan skabe retning, motivation og tryghed for medarbejdere i en organisation i udvikling
  6. Trives i tværgående samarbejde og arbejder ud fra et rehabiliterende og recovery-orienteret menneskesyn
  7. Er modig, nysgerrig og relationsstærk – og kan både tænke nyt og stå fast

Om os

Det Sociale Udføreområde i Ishøj Kommune driver en bred vifte af tilbud til borgere med forskellige behov – bl.a. bostøtte, herberg, værested, §85A, fremskudt åben vejledning, rusmiddelcenter, §99 og frivillige indsatser, herunder OmBold og WeShelter og Sind.
Vi er ét samlet fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og udvikling går hånd i hånd.
Som leder hos os bliver du en del af et engageret lederfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og lykkes sammen – altid med udgangspunkt i borgerens håb, ressourcer og muligheder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen, med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du være med?

Hvis du vil være med til at bygge nye tilbud op fra bunden, styrke fagligheden i et engageret medarbejderfællesskab – og samtidig sikre drift og kvalitet i et velfungerende botilbud – så glæder vi os til at høre fra dig!

Du er meget velkommen til tilbudsleder Christina Berringskjold på tlf. 21 43 65 64, Joy Doherty på tlf: 30782476 eller Områdechef Vicky Hansen på tlf. 23677241. Hvis vi ikke kan besvare opkaldet, så send en sms og vi vender tilbage til dig.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Vicky Lund Hansen

Tlf.: 23677241

Ansøgningsfrist:

10. november 2025

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c38ae63e-2bf4-4bb1-bd3c-018e9164983c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet