Ishøj Landsbyskole søger lærer til varetagelse af matematik og naturfag i udskolingen. Det vil være en yderligere fordel, hvis man har kompetencer til at varetage undervisning i billedkunst og andre humanistiske fag. Derudover vil der også være to-lærertimer. Har du interesse for at varetage klasselærerfunktionen, er dette også en mulighed. Dette kan gøres i samarbejde med en kollega.
Ishøj Landsbyskole har et fagligt højt niveau, engagerede kolleger, elever og forældre. Vi vægter teamsamarbejdet mellem medarbejderne højt. I indskolingen indgår pædagogerne i de enkelte klasseteams, så der skabes en sammenhæng mellem skole– og fritidsdelen.
Skolen er beliggende i Ishøj Landsby og har ca. 315 elever fra 0. – 9. klasse. Skolens størrelse gør, at det er et meget trygt og nært skolemiljø i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at bruge udearealerne i undervisningen. Det nære miljø betyder også, at der er tætte relationer mellem lærerne og eleverne. Skolens distrikt er primært de to landsbyer Ishøj Landsby og Torslunde, hvor også hovedparten af vores elever kommer fra.
I efteråret 2017 blev en større renovering og ombygning af skolen og dens udearealer tilendebragt. I slutningen af 2024 blev indskolingshuset samt sfoen udvidet med bl.a. nye lokaler. Det betyder, at skolen nu fremstår med nyrenoverede lokaler herunder også de fleste faglokaler.
Ishøj Landsbyskole er et sted med gode arbejdsforhold og en positiv stemning blandt alle ansatte.
Som ny lærer vil du få tildelt en mentor på skolen. Hvis du er nyuddannet, får du to ekstra løntrin.
Ansættelse er fra den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 8. september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb
Hvis du ikke er blevet kontaktet kort tid efter ansættelsesfristens udløb, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Du kan læse mere om skolen og skolelederens ledelsesgrundlag på dette link: Ishøj Skole (ishoj.dk).
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Lars Halmø på tlf. 40 12 25 88 eller viceskoleleder Anja Mikolajek på tlf. 40 12 25 53. Ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til det. Vi beder dog om, at du ringer og laver en aftale om tidspunkt inden.
Bemærk! at Ishøj kommune er en røgfri arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c60d7c44-52d8-4006-87f0-57f4768e8e04