Engageret familiebehandler til tværfagligt team i Ishøj Kommune

dato

Brænder du for arbejdet med børn, unge og deres familier? Det gør vi i Familieværkstedet, og vi ønsker os en ny kollega, som sammen med os kan lave familieinterventioner med blik for barnets perspektiv. En kollega som ønsker at anvende sin faglighed i et tværfagligt miljø med veldisponerede indsatser, knyttede til et systemisk syn på familierne og med eklektisk metodik og et professionelt og nærværende afsæt.

Familieværkstedet på Ishøjgård er en del af den samlede forebyggende indsats i Ishøj Kommune. Vi arbejder med familiebehandling, gruppeforløb og -behandling, åben anonym rådgivning, samværsopgaver, spædbørnsarbejde og ad hoc-projekter, som er tilpasset de tendenser, vi ser i civilsamfundet og rundt omkring i Ishøj Kommune.

Vi er særligt optaget af at være der, hvor opgaven kalder på os.

Vi har ca. 140 familier med bred diversitet i problematikkerne, som er indskrevet i kortere eller længere forløb. Du vil opleve at skulle arbejde i teams og også individuelt. Forløbene vil typisk visiteres til os fra rådgivere i Center for Børn og Forebyggelse.

På Familieværkstedet er vi 13 familiebehandlere med forskellig uddannelsesmæssig, teoretisk og erfaringsmæssig baggrund.

Vores metodiske afsæt er funderet med udgangspunkt i opgaven. Vi tilstræber at anvende den metodik, som barnet og familien ses at profitere bedst af. Vi har derfor metodevisitation i Familieværkstedet, hvor vi sammen kvalificerer opgaverne metodisk og drøfter forskellige veje at gå sammen med familierne.

Hvad kunne vi ønske os af dig:

  • Har relevant uddannelse som psykolog, socialpædagog eller lignende.
  • Har erfaring med familieinterventioner og gerne med et tilknytningsorienteret erfaringsgrundlag.
  • Har erfaring i sager med høj grad af kompleksitet og med mange samarbejdspartnere om en sag.
  • Har erfaring med praktisk funderet familiearbejde.
  • Kreativ og kan tænke ud af boksen.
  • Kan formulere dig skriftligt og rapportere dine vurderinger tydeligt og med blik for modtager af skrivelsen.
  • Gerne social og med humoristisk sans.

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at være med til at sætte behandlingsfaglig retning i sagerne.
  • En arbejdsplads som vægter faglig opkvalificering og engagement højt.
  • Kollegaer som er nysgerrige, humoristiske og rummelige.
  • Selvtilrettelæggende arbejdstid og månedlige supervisioner
  • Hyggelige fysiske omgivelser.
  • Madordning med morgenmad og frokost i vores økologiske madhus.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og af et års varighed og med mulighed for forlængelse. Der kan forekomme arbejde aftner og weekend.

Stillingen ønskes besat pr. 15. maj 2025 eller snarest muligt derefter.
Du kan kontakte leder af Familieværkstedet, Kristina Lærum, på telefon 23665729 for yderligere information.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning samt relevante bilag sendes via feltet “søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgningsfrist er mandag d. 28. april 2025 kl. 15.

Samtaler forventes afholdt i uge 19 på Ishøjgård, Ishøj Søndergade 13, 2635 Ishøj.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/26085d82-d977-4f71-a95a-1c59800e3d61

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet