Driftsleder til vejområdet på Materielgården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores dygtige driftsleder på Vej og entreprenørafdeling har valgt at gå på pension efter 37 år, søger vi en ny erfaren driftsleder til vores Vej- og Entreprenørafdeling på Materielgården.

 

Brøndby Kommune er i dag hjem for ca. 37.000 borgere og er midt i en spændende udvikling. Vi vokser hurtigt, og med væksten følger behovet for velfungerende infrastruktur, attraktive grønne områder og udearealer samt gode faciliteter til friluftslivet.

 

I Brøndby Kommune har vi en ambitiøs dagsorden på klima- og biodiversitetsområdet, og du skal være med til at indfri målene, så Brøndby bliver en mere klimavenlig og grønnere kommune. Du skal kunne se muligheder i de projekter, som du har ansvaret for og i samarbejde med kollegaer på tværs i Brøndby.

 

Politikerne i Brøndby har vedtaget Klimaplan for Brøndby, hvor vi bl.a. skal være CO2-neutrale og klimatilpasset inden 2050. Det kræver, at alle ansatte i kommunen bidrager til at tænke klima og biodiversitet ind i løsningen af vores opgaver. Du kan læse mere i Brøndby Kommunes vision og strategi 2030 og Klimaplan for Brøndby.

 

Om stillingen

Materielgården er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi vedligeholder og renholder kommunens veje, grønne områder inkl. boldbaner og legepladser på både fællesarealer, skoler og daginstitutioner – og vi drifter kommunens bilpark og Genbrugsstation. En spændende sammensat drift, som vi er 70 medarbejdere om at varetage – fordelt på hhv. Vej, Gartner, Værksted, Administration og Forsyning/Genbrug.

 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab i kraft af vores mange tværgående samarbejdsrelationer med kolleger og brugere på tværs af kommunen.

 

Uanset samarbejdsfladen er det Materielgårdens mål at være effektive i vores opgaveløsning og samtidig levere høj kvalitet til tiden. Vi arbejder konsekvent for at skabe resultater tæt på og i samarbejde med vores borgere og brugere, og vi er fokuserede på løbende at forbedre både løsninger og arbejdsgange. Dette betyder også, at du vil være meget på tilsyn i marken og mindre på kontoret.

 

Du bliver leder for Vejteamet, der har ansvaret for at drifte og vedligeholde kommunens veje og pladser i tæt samarbejde med kommunens vejingeniører. Ud over entreprenørarbejderne, som vi så vidt muligt selv udfører, vil du også få ansvar for at lægge vedligeholdelsesplaner. Du bliver en del af vagtholdet på vintertjenesten, der er ansvarlige for vinterudkald mm. Du vil refererer direkte til chefen for vej og park.

 

Faglige erfaringer og kvalifikationer:

  • Stærk og synlig leder, der dagligt kommunikerer i øjenhøjde
  • Solidt kendskab til opgaveporteføljen på en Materielgård
  • Vigtigt med erfaring med vintertjeneste, udkald mm.
  • Struktureret og analytisk tilgang til drift
  • Relevant uddannelse og ledelseserfaring
  • Fokus på, effektiv og sikker drift - leverer aftalt kvalitet til rette tid
  • God til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Besidder som minimum kørekort til kat. B, Personbil

 

Dine hovedarbejdsopgaver vil være:

  • Daglig ledelse og styring af kommunens veje og pladser samt bestillingsopgaver inkl. Personaleledelse af tilhørende mandskab
  • Økonomisk medansvarlig i eget område – herunder budgetopfølgning.
  • Deltagelse i kommunens vintervagtsordning, hvor du forventes at kunne spille en aktiv rolle både nat og dag i sæsonen.
  • Support til dine øvrige lederkollegaer ved større arbejder, eller under ferieafvikling mm.

 

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Materielgården Michael Nyholm Strøm, på telefon 30 52 49 12 eller mail: MINYH@brondby.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling, som aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist er søndag den 25. juni 2023. 

1. samtale forventes afholdt tirsdag d. 4. juli 2023 og onsdag d. 5. juli 2023.

2. samtale forventes afholdt tirsdag d. 11. juli 2023.

 

Vi forventer, at du kan tiltræde senest den 1. oktober 2023.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Brøndby Møllevej 10, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/driftsleder-til-vejomradet-pa-materielgarden/8o7a8h/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet