Driftsleder til grøn drift i Ishøj Bymidte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du glad for grøn pleje og vil du sammen med os gøre de grønne arealer midt i Ishøj til flotte åndehuller til gavn for alle i og udenfor Ishøj? Så er det måske dig, vi står og mangler.

Ishøj Kommune er en mindre hovedstadskommune med tæt samarbejde mellem ansatte, politikere og borgere. Vi kender hinanden og arbejder sammen om løsningerne. Kommunen er i hastig forandring med stærke institutioner og dygtige, engagerede ledere og medarbejdere, og stillingen som driftsleder giver gode muligheder for at sætte et aftryk og skabe løsninger på tværs.

Enheden Bynær Drift hører til i Ishøj Kommunes Center for Ejendomme og Arealer, der har ansvar for drift og vedligehold af kommunens veje, stier, grønne områder, ejendomme og anlægsprojekter. Vi er med til at skabe rammerne for borgernes udeliv og sikre, at byen fremstår ren og imødekommende. På den måde bidrager vi til, at forhåbentligt endnu flere benytter vores udearealer og til et voksende fællesskab i byen i fremtiden. Ishøj Kommune er ambitiøs på klimaets vegne og arbejder aktivt med den grønne omstilling, fx ved at øge biodiversiteten. Vi søger nu en dedikeret driftsleder med overblik til drift og vedligehold af de grønne arealer i Ishøj Bymidte.

Enheden

Som driftsleder for Bynær Drift skal du lede ca. 14 dygtige gartnere og specialarbejdere og et varierende antal sommerferievikarer i sommerhalvåret. Medarbejderne holder til på flere lokationer, og du selv får arbejdssted på kommunens materielgård på Baldersbækvej 6 i Ishøj. Her er driftsledere for Ishøjs udførende medarbejdere samlet, og her har en del af medarbejderne også deres tjenestested.

Enhedens opgaver tæller drift og vedligehold af Ishøj Byhave samt de grønne arealer omkring bymidten og ned mod Ishøj Strand. Du vil i det daglige komme til at samarbejde med selskabet Strandparken I/S, som står for vedligeholdelse af Køge Bugt Strandpark. Du forventes også at indgå i et tæt samarbejde med dine driftslederkollegaer, der har ansvar for henholdsvis de grønne arealer væk fra bymidten samt veje, værksted og kørsel. Det tætte og nødvendige samarbejde stiller krav til den indbyrdes koordinering og til, at der hele tiden arbejdes på at optimere processerne. Ishøj Kommune er i gang med at implementere en driftskoordinatorfunktion, som skal bidrage til at lette driftsledernes administrative arbejdsbyrde. Det forventes, at du bidrager positivt og konstruktivt til denne proces.

Dine primære opgaver

  • Ledelse og udvikling af medarbejderne
  • Koordinering af den daglige drift
  • Besvare skriftlige borgerhenvendelser og følge op på dem driftsmæssigt
  • Sparringspartner med driftskoordinatorer
  • Økonomi, herunder budgetlægning og regnskab for enhedens aktiviteter samt øvrig rapportering
  • Har du erfaring med vinterbekæmpelse og kan indgå i Ishøj Kommunes vintervagtordning, vil det være en fordel.

Faglige kvalifikationer

  • Relevant faglig uddannelse med praktisk indsigt eks. anlægsgartner, jordbrugsteknolog, skov & landskabsingeniør, urban landskabsingeniør el.lign. er et plus, men ikke et krav. Det er også en fordel, men ikke et krav, hvis du har en relevant lederuddannelse, fx Diplom i ledelse
  • Erfaring med grøn drift.
  • Erfaring med personaleledelse
  • Du har erfaring med tilbudsgivning og kvalitetssikring
  • Du har forstand på økonomi og kan disponere ud fra et budget

Om dig

  • Du er en stærk formidler,
  • Du er beslutningsdygtig og en erfaren problemknuser
  • Du trives i et miljø præget af tæt dialog og høje forventninger til opgaveløsningen
  • Du har lyst til at bidrage til den grønne omstilling
  • Du drives af at skabe robuste arbejdsfællesskaber
  • Du har økonomisk forståelse.
  • Du er en rutineret it-bruger.
  • Du kan kommunikere både skriftligt og mundtligt, netværke og samarbejde bredt.

Vi tilbyder

Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde på tværs af organisationen.

Samtaler

Samtaler forventes afholdt i uge 45.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet