BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Digitalisering og Informationssikkerhedsteamet i Ishøj Kommune søger en administrativ medarbejder til at understøtte kommunens arbejde med informationssikkerhed og den fælleskommunale infrastruktur. Vi har brug for en struktureret kollega med flair for IT, tilsyn og informationssikkerhed, som kan løfte administrative opgaver.
Vores team består af 8 medarbejdere, som løfter en bred vifte af opgaver indenfor digitalisering og informationssikkerhed. I teamet har meget forskellige profiler, hvilket vi ser som en styrke. Vores opgaver berører hele organisationen, og du vil få mange kontaktflader, og stor variation i dine arbejdsopgaver.
Vi er en del af afdelingen Digitalisering og IT, og vi har et tæt samarbejde med de øvrige teams i afdelingen og med resten af organisationen.
Dine opgaver:
-
Opdatering og vedligehold af kommunes IT-systemoverblik i KITOS
-
Journalisering af dokumentation
-
Overblik over databehandleraftaler og kontrakter
-
Facilitering af tilsyn med kommunens databehandlere
-
Administration af dele af Den fælleskommunale infrastruktur, herunder serviceplatformen, FK Organisation, FK Klassifikation mv.
-
Arbejde med at udbrede brugen af den fælleskommunale infrastruktur
-
Koordinering og indsamling af dokumentation i forbindelse med revision
-
Gennemførsel af kontroller og tilsyn på informationssikkerhedsområdet
Vi søger en profil der:
-
Er struktureret og har styr på tingene
-
Er god til at danne sig et overblik og komme i mål med opgaver
-
Har interesse for informationssikkerhed og digitale løsninger
-
Er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige fagligheder
-
Har gå-på-mod og tager initiativ og ansvar for sine og afdelingens opgaver
Dig som person
-
Du har et godt blik for at tale med mennesker med forskellige fagligheder
-
Du er en positiv person med humoristisk sans
-
Du er hjælpsom og byder dig til, når du har noget at bidrage med
-
Du trives med at arbejde selvstændigt på egne projekter men ved også, hvornår du skal søge hjælp og sparring fra andre
Om Ishøj Kommune
Ishøj Kommune er en spændende arbejdsplads med stor mangfoldighed, og hvor man sidder med mange forskelligartede opgaver. Der er højt til loftet og kort til ledelsen, og derfor er vi hurtige til at rykke på projekter, der giver god mening i organisationen.
Organisatorisk består Ishøj Kommune af ni centre, som er fordelt under tre direktører. Digitalisering og IT ligger i Center for Borger, Økonomi og IT under Kommunaldirektøren.
Du kan læse mere om Ishøj Kommune på vores hjemmeside www.ishoj.dk.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation ud fra erfaring og kvalifikationer.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Leder af Digitalisering og Informationssikkerhed, Mads Larsen på direkte 24 69 63 03 eller mail 5mal@ishoj.dk.
Hvis du ønsker at være vores nye administrative medarbejder, skal du sende os en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt og senest den 23. januar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958904