Demenskoordinator til Ishøj Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Demenskoordinator til Ishøj Kommune

Brænder du for at være tæt på borgerne og at give borgere med en demenssygdom og deres pårørende et godt og værdigt liv? Og er du løsningsorienteret og en god kommunikator? Så læs mere her…

Som demenskoordinator er din primære opgave at støtte borgere med demens og deres pårørende i at håndtere et liv med en demenssygdom. Du skal således tilbyde rådgivning, vejledning og opfølgning til såvel borgere med demens og pårørende såvel som tværfaglige kollegaer på området. Du vil møde borgere og deres pårørende, som er forskellige steder i deres forløb. Det kan både være borgere, der er under udredning for demens, er nydiagnostiserede eller står overfor at flytte i plejebolig. Derfor skal du kunne mestre svære samtaler med borgere i forskellige sårbare livssituationer samt have viden om tilbud og muligheder. Samtidig skal du som kommunens demenskoordinator bidrage til, at demensområdet i Ishøj følger de nationale anbefalinger.

Som demenskoordinator hos os skal du medvirke til, at borgerne i Ishøj Kommune oplever et sammenhængende, koordineret og medinddragende forløb. Derfor skal du kunne arbejde helhedsorienteret og tværfagligt for at sikre de bedst mulige løsninger for borgeren med demens og dennes omgivelser. Du skal samarbejde med andre fagområder og tilbud i Ishøj (fx visitation, hjemmepleje, plejecentre, forløbsprogrammer, foreningsliv m.fl.) og have et særligt fokus på overgange. Forløbsprogrammet for Demens danner rammen og grundlaget for opgaveløsningen. Vi er i gang med en tilpasning af opgaver i stillingen, som du vil blive en del af.

Du bliver en del af afdelingen Forebyggelse og Rehabilitering. Du refererer til afdelingslederen sammen med de øvrige kollegaer i tværgående funktioner så som hjerneskadekoordinator og frivillighedskonsulent- og koordinator. I afdelingen arbejder vi med faglig kvalitet, har fokus på at dygtiggøre os i tværfagligt samarbejde samt møder hinanden og vores øvrige kollegaer med nysgerrighed, og vi er alle bidragydere til et godt kollegialt fællesskab. Dine nærmeste kollegaer i afdelingen arbejder med visitation til personlig pleje og praktisk hjælp, sagsbehandling på hjælpemiddelområdet, genoptræning, forebyggende hjemmebesøg, sundhedsfremme og forebyggelse, frivillighed og hjerneskadekoordination.

Du skal kunne varetage følgende opgaver:

  • Bidrage til tidlig opsporing af borgere i tidlige stadier af demenssygdom
  • Koordinere en kvalificeret indsats overfor hjemmeboende borgere med demens og deres pårørende i dialog med borger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • Sikre afdækning af borgerens ressourcer og behov for hjælp og støtte
  • Støtte til familier med demens, herunder planlægge og afholde demenscafé samt pårørendegrupper. Aftenarbejde 1-2 gange om måneden forekommer til pårørendegrupper
  • Samarbejde med aktører i lokalsamfundet om aktiviteter og fællesskaber for borgere med demenssygdom og pårørende
  • Bidrage til en god overgang fra egen bolig til plejebolig
  • Vejlede og henvise til tilbud for borgere med demenssygdom og pårørende

  • Tovholder for internt netværk for kommunens demensvejledere
  • Vejlede og undervise samarbejdspartnere, elever og kollegaer om demensområdet
  • Du kan vejlede borgere og deres pårørende i fremtidsfuldmagter og ansøgning om værgemål
  • Bidrage i organisationen med viden om og kendskab til magtanvendelse
  • Medvirke til bevilling og brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi som demenszoner og GPS

Vi forventer i denne sammenhæng at du har følgende faglige kompetencer og kvalifikationer:

  • Du har en sundhedsfaglig baggrund, som fx sygeplejerske, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent
  • Du har muligvis gennemført diplomuddannelsen i demens eller anden relevant videreuddannelse inden for demensområdet
  • Du har viden om demensområdets problemstillinger samt den nyeste faglige viden og kan anvende denne viden i praksis

Personlige kompetencer og kvalifikationer:

  • Du kan både arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Du er god til at skabe relationer
  • Du kan vejlede og undervise forskellige faggrupper og frivillige såvel som borgere med demens og pårørende
  • Du er god til og har lyst til at finde løsninger sammen med andre
  • Du er initiativrig, åben og løsningsorienteret
  • Du er en god kommunikator både på skrift og i tale

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende og varieret job, hvor du arbejder selvstændigt og er med til at præge udviklingen
  • Bredt tværfagligt samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer
  • Flekstid og selvtilrettelæggelse indenfor afdelings åbningstid
  • Muligheden for at gøre en positiv forskel i borgere med demens og deres pårørendes liv
  • Muligheden for at arbejde på tværs af fagligheder samt blive en del af et team med forskellige fagligheder og perspektiver
  • En organisation, hvor høj faglighed, godt kollegaskab og samarbejde er i fokus
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og plads til humor

Vi er en del af Center for Voksne og Velfærd, der betjener borgere inden for ældre- og socialområdet. Centrets kerneopgaver er indenfor områderne ældrepleje, genoptræning, plejehjem, handicap, placering på krisecenter/forsorgshjem, socialpsykiatri, hjemløse og misbrug. Vi er et ambitiøst center, der sætter en god faglig og ordentlig service over for kommunens borgere meget højt.

Ishøj Kommunes mission er, at vi er til for borgerne og det kommunale fællesskab. Det er overlæggeren for vores arbejde i centeret og afdelingen.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nathalie Hjorth Pedersen på nhp@ishoj.dk eller 51 53 12 98 eller frivilligkonsulent Ane Jensen på 2572 5107.

Vi skal have din ansøgning senest den 2. november 2023 og afholder samtaler den 13. november.

Stillingen er fast og kan besættes på 34-37 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. januar 2024.

Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet