Dagtilbudsleder til Børnehuset Landsbyen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagtilbudsleder til Børnehuset Landsbyen

Kan du lede og understøtte pædagogiske processer og medarbejdernes faglige udvikling til gavn for kerneopgaven? Vil du være med til at videreudvikle et relativt nyt dagtilbud via faglig ledelse tæt på og en systematisk refleksionskultur?

Som leder af Landsbyen skal du lede rammen for den pædagogiske retning, som du videreudvikler sammen med et fagligt, professionelt og engageret personale.  Du skal stå i spidsen for forandringsprocesser – både de der allerede er sat i gang, og kommende. Du får mulighed for at videreudvikle på et arbejdsfællesskab og en kultur, hvor tillid og godt arbejdsmiljø vægtes højt.

Du får ansvar for institutionens pædagogiske udvikling, samt driften - herunder ansvaret for økonomistyring, strategisk ledelse og drift i dagligdagen - alt sammen i tæt samarbejde med den daglige leder, der er din tætteste samarbejdspartner.

Om os

Børnehuset Landsbyen er et 0 - 6 års dagtilbud beliggende i det nordlige Hvidovre. Landsbyen slog dørene op til et nybygget/nyrenoveret hus 1. februar 2022, og har plads til 10 stuer og ca 40 medarbejdere. Indtil videre rummer Landsbyen en mangfoldig børnegruppe på ca 110 børn fordelt på 7 stuer. Personalegruppen består af 30 engagerede og udviklingsparate medarbejdere med forskellig erfaring og uddannelsesniveau.

Om Hvidovre Kommune

Dagtilbudsområdet er en del af Center for Børn og Familier, og du vil referere til centerchefen. Som dagtilbudsleder bliver du en del af en kultur, hvor der er mulighed for en høj grad af inddragelse i og indflydelse på det samlede 0-6 årsområde i Hvidovre Kommune.

Du kan læse mere om områdets visioner, mål og strategier på Hvidovre Kommunes hjemmeside For fremtiden 2 - Kvalitetsstrategi for dagtilbudsområdet 2022-2025 (hvidovre.dk)

Samtidigt bliver du en del af en stærk og engageret ledergruppe på 29 dagtilbudsledere. Du vil, sammen med din daglige leder, blive tilknyttet et ledernetværk med kompetente ledelseskollegaer. Her er der rum for fælles opgaveløsning, refleksion, videndeling og sparring.

Din Profil

Vi forventer, at du er uddannet pædagog og har ledelseserfaring, og at du har eller er i gang med en diplomuddannelse eller tilsvarende lederuddannelse. Derudover forventer vi, at:

  • Du har en pædagogisk viden, der bygger på evidensbaseret og teoretisk faglighed med en ledelsestilgang, hvor de fagprofessionelles læring er i fokus som middel til at opnå høj pædagogisk kvalitet.
  • Du kan lide at være tæt på praksis og bedrive faglig ledelse i en praksis, hvor den systemiske tankegang er basis for børneperspektivet.
  • Du kan formidle og omsætte kommunale og nationale mål, strategier og politikker (herunder den styrkede pædagogiske læreplan) til praksis.
  • Du går foran ifht at skabe relationer til alle forældre, er synlig i hverdagen og prioriterer i det hele taget forældresamarbejdet højt.
  • Du kan lide at være tæt på dine medarbejdere og er god til at skabe arbejdsglæde og engagement i hverdagen.
  • Du kan, bl.a. gennem MED lokaludvalg, sikre inddragelse af medarbejderne, så medarbejderne har et medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø og fællesskab i hele Landsbyen.
  • Du praktiserer åbenhed i sit professionelle virke og forstår vigtigheden i at skabe trygge og stabile rammer for medarbejdere og børn.
  • Du kan træffe beslutninger, der er velovervejede og velbegrundede - også hurtigt, når situationen kalder på det.
  • Du er en synlig leder, der i din daglige ledelse sætter børn og personale først.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen og/eller institutionen kan fås ved henvendelse til pædagogisk konsulent Mette Salling: tlf: 415107332 / wws@hvidovre.dk eller Centerchef Hannah Wilson på hawil@hvidovre.dk

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Ansøgningsfrist: 15. august 2023.
Ansøgere, der i deres ansøgning har forholdt sig til og overvejende matcher ovenstående, vil blive indkaldt til ansættelsessamtale, hvor man vil få lejlighed til at uddybe sin ansøgning.
Første samtalerunde holdes den 18. august 2023. Anden samtale runde afholdes den 24. august 2023. Ansættelsessamtalerne forventes at afholdes i dagtimerne. 
Der vil blive foretaget en personlighedstest mellem første og anden samtale.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b4198736)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Landsbyen, Bytoften, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b4198736&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884446

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet