Dagplejer søges til Ishøj Dagpleje - Skab det bedste børneliv og arbejd hjemme!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ishøj Dagplejer søger en dagplejer

Drømmer du om et job, hvor du er med til at give de mindste den bedste start på livet? Et job, hvor du de fleste dage arbejder hjemme og derfor har stor frihed til selv at tilpasse dagen, så den passer med dit privatliv? Drømmer du om at passe dit eget barn er det også en mulighed.


Som dagplejer er du med til at danne grundstenene i små børns udvikling i tæt samarbejde med deres forældre. Du har en helt særlig rolle i børnenes liv, når du med dit nærvær og din store omsorg danner rammen for ”dine” fire børns udvikling, trivsel, dannelse og læring - alt dette med udgangspunkt i børnenes interesser: Måske skal I på legepladsen? Måske i skal bygge med Lego? Måske skal I male med hele kroppen eller til gymnastik i hallen?

Ishøj Dagpleje er et dagtilbud som består 14 erfarne dagplejere, en Pædagogfaglig leder, en dagplejeleder og et Gæstehus med 3 medarbejdere. Du vil blive en del af det gode fællesskab vi har blandt dagplejerne. Dagplejerne mødes i makkerskaber på kryds og tværs. Måske tager I sammen i Skovhytten, mødes i Dorthes have og hilser på kaninen eller tager på Bredekærgård for at hilse på dyrene. Ja, i Dagplejen er vi meget udendørs – hvilket vi sætter en stor ære i, da vi ved, at det er godt for børnenes udvikling!


Du vil også blive en del af en ”legestuegruppe” hvor du én gang ugentlig mødes i Dagplejehuset. Her vil der være rum og mulighed for sparring med dine kollegaer, samt mulighed for at børnene bliver stimuleret i andre pædagogiske læringsmiljøer, end du kan tilbyde i dit hjem.

Vi forventer, at du er en omsorgsfuld og kærlig dagplejer, som brænder for at skabe det bedst mulige børneliv for vores børn.

Det er dog et krav, at du skal være bosiddende i Ishøj kommune, du skal være villig til, at dit hjem bliver indrettet således, at du skaber gode fysiske rammer og pædagogiske læringsmiljøer for børnene, samt at du taler dansk.


Vi tilbyder en tryg og god opstartsperiode, hvor du vil blive introduceret til Dagplejen og det vigtige pædagogiske arbejde med børnene. Vi kan garantere, at du som dagplejer altid vil få mulighed for at udvikle dig fagligt, da vores grundtanke er, at vi i Dagplejen er dygtige og fagligt stærke, men vi kan altid blive endnu bedre!

Du vil få stillet en barnevogn til rådighed, adgang til en ladcykel og Dagplejen sørger for, at du får legetøj, puslebord og stole til dit hjem.

Det praktiske:
Din arbejdstid er mandag-torsdag kl. 6.45-16.30 og fredag kl. 6.45-15.45. Det betyder, at du arbejder 48 timer om ugen. Til gengæld får du 7 ekstra fridage årligt.

En dagplejer siger:

”Det føles slet ikke som 48 timer fordi man er hjemme hos sig selv.

Som dagplejer får du et skattefradrag på 60 % udover dine almindelige personfradrag, som skal dække mad til børnene og slitage på dit hjem.

Du skal have bolig i Ishøj Kommune for at kunne blive ansat som dagplejer.

Vigtige datoer:
Stillingen som dagplejer er med virkning fra den 1. oktober 2024.


Vi afholder løbende samtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi henter børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096231

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet