Byråd beskærer TV-Ishøj og stiller nye krav til kanalen

Profilbillede
dato

Bør en borgmester sætte sig på det meste af sendefladen på en skatteyderbetalt kanal? 

Det mener flere kritikere, at borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøj har gjort sig skyldig i, på kommunens kanal TV-Ishøj. 

Derfor er den kommunale tv-kanal nu blevet skrottet i det nuværende format. Det besluttede et flertal i Ishøj Byråd under budgetforhandlingerne for 2022. 

TV-Ishøj produceres af kommunens kommunikationsafdeling, og kommunen har tidligere brugt 1,6 millioner kroner om året på kanalen. 

De midler bliver der færre af fremover: Udgifterne beskæres med en halv million kroner om året, og der stilles nu krav om, at det eksplicit skal fremgå, at det er kommunen, der er afsender af udsendelserne. 

TV-Ishøj er blevet kritiseret for at give borgmester Ole Bjørstorp meget mere tid på sendefladen end andre politikere i Ishøj, og det blev vurderet i strid med loven ifølge eksperter. 

Kilde: Redaktionen