Brevafstemning giver højere valgdeltagelse I Ishøj

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Ifølge Ishøj Kommune er den nye valgbus en succes: Der er allerede over 800 vælgere, der har valgt at brevstemme i bussen, flere end det samlede antal brevstemmer til kommunalvalget 2017. 

”Det er flot, at så mange har valgt at benytte valgbussen, så vi kan få valgdeltagelsen op i Ishøj. Det betyder samtidig også, at vi får spredt fremmødet ud over flere forskellige valgsteder. Det er godt, så bliv endelig ved med at brevstemme” 

Det siger borgmester Ole Bjørstorp i Ishøj Kommunes pressemeddelelse. 

Man kan brevstemme til kommunalvalget 2021 i valgbussen frem til d. 12. november klokken 16. 

Der er dog flere eksperter, der kritiserer tiltaget med valgbusser rundt omkring i Danmark.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener ifølge DR, at valgbusserne giver vælgerne en skæv opfattelse af, hvad det vil sige at deltage i et valg:

“Vi skal opdrage folk til, at man møder op og stemmer på valgdagen, i stedet for at det bliver en tradition, at man skal ud at hente stemmerne rundt om i landet.”

Ishøj Kommune havde landets laveste stemmeprocent ved kommunalvalget i 2017: Den lå på 59,6 %. 

Kilde: Redaktionen