Bogholder med ansvar og frihed hos entreprenørfirma i Ishøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en bogholder til vores hovedkontor I Ishøj. Er du struktureret og god til at arbejde selvstændigt? Har du lyst til at tage ansvar og optimere og præge processen i økonomiafdelingen? Og har du samtidig mod på at blive en del af bygge- og anlægsbranchen? Så tilbyder vi lige nu et spændende job til netop dig.

Hvem er vi?

Zacho-Lind A/S er et danskejet entreprenørfirma med ca. 200 medarbejdere, der udfører en bred vifte af projekter på Sjælland, især inden for anlæg, beton og forsyning.

På vores hovedkontor i Ishøj sidder vores økonomiafdeling bestående af 5 medarbejdere, hvortil vi søger en ny kollega.

Hvad indebærer dine opgaver?

Som Zacho-Linds nye bogholder vil du få ansvaret for at drive en del af bogholderiet fra A-Z. Du vil referere direkte til økonomidirektøren og indgå i et tæt samarbejde med resten af bogholderiet og den øvrige administration. Dagene er sjældent ens, og du vil selv få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dem.

Overordnet vil dine opgaver indebære:

  • Fakturaskrivning og rykning af debitorer
  • Bogføring af daglige indbetalinger
  • Betalinger til kreditorer
  • Bogføring af kassebilag
  • Bankafstemning
  • Moms
  • Maskinregnskab
  • Lønkørsel til ca. 20-30 medarbejdere
  • Diverse ad hoc opgaver
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Hvorfor arbejde hos Zacho-Lind?

Vi tilbyder dig et spændende job med stort ansvar. Du vil træde ind i en dynamisk organisation, hvor du bliver mødt af høje forventninger i kombination med stort engagement og arbejdsglæde. Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone.

Som medarbejder i Zacho-Lind har du også en række personalegoder såsom frokostordning, deltagelse i sportsarrangementer, grillhygge og julefrokost etc. Derudover tilbyder vi en god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Hvem er du?

  • Du har praktisk erfaring med regnskabsfunktioner
  • Du er typen der gerne vil tage imod nye udfordringer
  • Du er struktureret og forstår at planlægge din tid
  • Du er en habil IT-bruger
  • Kendskab til Microsoft Dynamics NAV er en fordel men ikke et krav
Kan du se dig selv hos os?

Så tryk på knappen Søg stillingen, og send os en motiveret ansøgning og dit CV.

Vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Zacho-Linds Økonomidirektør Lise Lauritzen, på lvl@zacho-lind.dk, eller på telefon 24 80 30 03.

Vi glæder os til at høre fra dig – rigtig god sommer!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ZACHO-LIND A/S, Baldersbækvej , 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065828

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet