Børnehaveklasseleder søges til nært skolemiljø med fokus på udvikling og fællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til udvikling af eleverne i børnehaveklassen? Og kunne du tænke dig at blive en del af et godt lærings- og arbejdsmiljø?

Så står vi klar til at byde dig velkommen.

Ishøj landsbyskole er en kommunal folkeskole i Ishøj Landsby og har ca. 290 elever fra førskolebørn til 9. klasse samt SFO1 og SFO2. Skolens distrikt er primært de to landsbyer Ishøj Landsby og Torslunde, hvor også hovedparten af vores elever kommer fra.

Skolens størrelse gør, at det er et meget trygt og nært skolemiljø i et naturskønt område. Det nære miljø betyder også, at der er tætte relationer mellem personale og elever og et stærkt forældresamarbejde.

Vi kan tilbyde

  • En skole med fokus på udvikling. Vi skal i gang udvikling af overgangen fra 0. klasse til 1. klasse, hvor omdrejningspunktet bliver: ”Hvordan eleverne får den bedste overgang”. Det vil du blive en del af.
  • Engagerede, dygtige og omsorgsfulde kolleger, som brænder for deres arbejde.
  • En klasse på ca. 25 elever der spændt venter på en ny energisk, initiativrig og omsorgsfuld børnehaveklasseleder.
  • Stort fokus på arbejdet i faglige og professionelle læringsfællesskaber (team).
  • Særligt fokus på ”Stærke fællesskaber for alle børn og unge”. Kommunal strategi for sammenhæng mellem almen- og specialindsatser i dagtilbud og skoler.
  • Vi har højt til loftet i forhold til egne ideer.
  • Fokus på et aktivt og tæt forældresamarbejde.
  • Faste teammøder, lærermøder, personalemøder mv.

Vi forventer

  • At du er uddannet pædagog, gerne med specialisering inden for skole-og fritidspædagogik.
  • At du har erfaring som børnehaveklasseleder eller skolepædagog.
  • At du har et tæt og forpligtende teamsamarbejde med børnehaveklasseassisten og klassepædagog, hvor der arbejdes med co-teaching, holddeling og undervisning i børnehaveklassen.
  • At du er åben for sparring, udadvendt og tør bruge fejl til at lære af.
  • At du er fagligt dygtigt og holder dig orienteret om den pædagogiske udvikling.
  • At du er visionær og idérig og medvirker til skolens stadige udvikling.
  • At du prioriterer såvel undervisning, som SFO.
  • At du er god til at samarbejde med forældre, kolleger og ledelse.
  • At du er stabil, loyal, robust og har overskud i en travl hverdag.
  • At du er nysgerrig på at følge elevernes læringsudbytte og progression tæt.

Ansættelse er fra den 1. august 2024

Ansøgningsfristen er fredag 31.5.2024 kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte sfo- og indskolingsleder Katja Carstensen på tlf. 21 84 55 07. Ønsker du at besøge skolen er du velkommen til det. Vi beder dog om, at du ringer og laver en aftale om tidspunkt inden

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Læs mere om mål, krav og forventninger til målene i 0. klasse

Du kan læse mere om skolen og herunder også skolederens ledelsesgrundlag på Ishøj Skole (ishoj.dk).

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet