Bliv udviklingskonsulent i Center for Voksne og Velfærd i Ishøj Kommune

dato

Udviklingskonsulent til Center for Voksne og Velfærd i Ishøj Kommune

I vores sekretariat på social-, sundheds- og ældreområdet søger vi en ny udviklingskonsulent til en tidsbegrænset stilling året ud og med mulighed for forlængelse. Er det mon noget for dig?

Der er store dagsordener i spil på velfærdsområderne i disse år, og har du interesse for at præge og deltage i at videreudvikle velfærden i en mindre kommune, så er du måske vores kommende udviklingskonsulent i sekretariatet i Center for Voksne og Velfærd.

Ishøj Kommune har Byrådet formuleret visionen ’Fælles om mulighedernes Ishøj’, og som en del af udmøntningen af byrådets vision, er der også udarbejdet tre strategier, som sætter en tydelig retning og meningsfulde målsætninger for social-, sundheds- og ældreområdet.

Sekretariatets opgaver:

  • Bidrage til den gode betjening af det politiske niveau ift. at udarbejde notater og sagsfremstillinger
  • Koordinere og planlægge med forskellige samarbejdspartnere og mange typer af opgaver
  • Skabe relationer og se muligheder i at samarbejde på tværs af en organisation med mange forskellige fagprofessionelle og en bred opgaveportefølje
  • Understøttelse af centerets ledergruppe
  • Programlederrolle i implementering af ny Ældrelov
  • Facilitere processer på social-, ældre- og sundhedsområdet
  • Sætte sig ind i lovstof og reformer og formidle en opsummering til ledelse og politikere

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, som matcher opgaver og forventninger til en kompetent konsulent
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan begå dig i en dagligdag med forskellige samarbejdspartnere og mange typer af opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og er opsøgende for at få ting til at lykkes på tværs
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for at udvikle og skabe fremdrift i centerets opgaver
  • Er nysgerrig og ser potentiale i at være en del af udviklingsprocesser sammen med andre
  • Har lyst til at blive udfordret fagligt såvel som personligt i en bred sammensat konsulentfunktion

Hvad tilbyder vi?

  • Frihed til at præge og strukturere din stilling og arbejdsdag
  • Gode udviklingsmuligheder for at lære og vokse fagligt
  • Godt samarbejde med dygtige kollegaer i sparring, om opgaveløsning og som en del af den uhøjtidelige tone
  • Tværsektoriel opgaveløsning med kollegaer med forskellige fagligheder
  • Godt kollegialt fællesskab - vi går op i, at det er rart og sjovt at gå på arbejde, og at vi lykkes med opgaverne sammen

Bliv en del af sekretariatet i Center for Voksne og Velfærd!

  • Vi sikrer en god oplæring sammen med erfarne konsulentkollegaer, så det gør ikke noget, at du ikke har årelang erfaring som konsulent – bare du har lyst og mod på opgaven!
  • Dine kollegaer i Center for Voksne og Velfærd har ansvaret for hele voksenområdet, herunder det specialiserede socialområde for voksne, genoptræning, rehabilitering, sundhedsområdet, plejehjem, hjemmepleje, myndighedsfunktion på pleje- og omsorgsområdet, bo- og dagtilbud samt frivillighedsaktiviteter på social- og ældreområdet.
  • Du bliver ansat i sekretariatet, hvor der udover dig er 3 udviklingskonsulenter i centeret, hvor nogle har opgaver udenfor sekretariatet. I sekretariatet er også en uddannelseskoordinator og en uddannelseskonsulent på SOSU-området. Sekretariatslederen vil være din nærmeste leder, og du vil også få et tæt samarbejde med centerchefen.

Byrådets vision 2035 Fælles om mulighedernes Ishøj: https://ishoj.dk/media/we4eyluk/byr%C3%A5dets-vision.pdf

Strategierne på voksenområdet: https://ishoj.dk/om/politikker-og-strategier/strategier-pa-voksenomradet/

Ishøj Kommune er en ikke-ryger arbejdsplads.

Har du spørgsmål?
Kontakt sekretariatsleder Nathalie Hjorth Pedersen på tlf. 5153 1298. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi skal have din ansøgning senest den 16.6. og holder samtaler den 23.6.2025. Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse den 1.8.2025.
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/39e6e1f9-c4a2-4174-a4d8-51985de6a00d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet