Har du lyst til at være med helt fra start, når nye projekter tager form? Er du analytisk stærk og har du interesse for udbud, kalkulation og samarbejde på tværs af fagligheder?
Har du lyst til at lære at blive en rigtig dygtig tilbudsberegner og blive lært op af kompetente og erfarne tilbudsberegnere og projektledere, så er denne trainee-stilling som tilbudsberegner i Zacho-Lind A/S, den stilling du skal søge.
Hvad indebærer dine opgaver?
Som trainee i vores tilbudsafdeling bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab og får oplæring og ansvar indenfor:
- Gennemgang af udbudsmateriale med fokus på muligheder og risici
- Administration af udbudsdokumenter og rettelsesblade
- Sikring af fremdriften i tilbudsprocessen
- Indhentning af tilbud fra leverandører og underentreprenører
- Opmåling og kalkulation i samarbejde med erfarne kolleger
- Præsentation af tilbud og overdragelse til produktionen
- Opmåle og kalkulere hele tilbudssager, for det meste i samarbejde med vores kollegaer i vores øvrige egenproduktionsenheder
- Sparring om metoder og planlægning med projekt- og produktionsledere
- Assistere projektledere i kontraherings- og udførelsesfasen
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund – f.eks. som konstruktør, ingeniør eller tekniker – og har interesse for entreprenørbranchen. Du arbejder struktureret, har sans for detaljen og trives med at fordybe dig i teknisk materiale og udbudstekster.
Du:
- Er vant til at bruge Office-pakken
- Det er en fordel, hvis du kender og har arbejdet med kulkationsværktøjet Sigma
- Kendskab til AB18/ABT18 er en fordel, men ikke et krav
- Det falder dig naturligt at overholde deadlines og du arbejder struktureret og seriøst.
Desuden er det vigtigt for os, at du altid arbejder i overensstemmelse med Zacho-Linds strategi, som betyder, at vi sætter projekterne øverst ved bl.a. at have fokus på den høje faglighed og et godt samarbejde på tværs af hele virksomheden og vores samarbejdspartnere.
Hvorfor arbejde hos Zacho-Lind?
Du bliver en del af en dynamisk organisation med stor faglighed og et godt kollegialt fællesskab. Vi har en uformel tone og et arbejdsmiljø præget af frihed, humor og højt engagement. Som medarbejder kan du forvente:
- Oplæring og støtte fra erfarne kolleger
- Mulighed for udvikling og ansvar
- Deltagelse i sociale arrangementer og events
- Gode personalegoder, såsom sundhedsforsikring og pensionsordning
Så tryk på knappen Søg stilling, og send os din motiverede ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Lars Klitmøller Christensen enten på mail lkc@zacho-lind.dk eller tlf. 40 25 02 68
Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Zacho-Lind A/S er et danskejet entreprenørfirma med ca. 200 medarbejdere, der løser en bred vifte af projekter på Sjælland, især inden for anlæg, beton og forsyning. Læs mere på www.zacho-lind.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ZACHO-LIND A/S, Baldersbækvej , 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f310b858-8ee8-449c-8078-5c6a0d266d54