Bliv tilbudsleder i Ishøj Kommune og led sociale indsatser for voksne med komplekse udfordringer

dato

Stillingen som tilbudsleder har i en periode været varetaget af en konstitueret tilbudsleder, som har sikret stabil drift og fortsat faglig udvikling i tilbuddene. Vi søger nu en fast tilbudsleder, der kan videreføre og styrke indsatsen i et velfungerende område med engagerede medarbejdere og et stærkt ledelsessamarbejde.

Vil du stå i spidsen for et centralt socialt område, hvor faglighed, relationer og udvikling gør en reel forskel for mennesker i udsatte livssituationer? Brænder du for ledelse og for at skabe sammenhæng mellem rusmiddelbehandling, Housing First, sociale fællesskaber og boligsocial støtte? Og trives du i krydsfeltet mellem drift, personaleledelse og strategisk udvikling?

Så er du måske vores nye tilbudsleder i Det Sociale Udføreområde i Ishøj Kommune.

Det Sociale Udføreområde

Det Sociale Udføreområde i Ishøj Kommune rummer en bred vifte af sociale tilbud målrettet borgere med komplekse sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer. Vi arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens ressourcer, håb og muligheder.

Ledelsen i Det Sociale Udføreområde er kendetegnet ved et tæt, tillidsbaseret samarbejde, hvor vi understøtter hinanden på tværs af opgaver, fagområder og matrikler. Vi arbejder med fælles retning, høj faglighed og stabil drift – og med et tydeligt fokus på at skabe rammer, hvor både borgere og medarbejdere kan lykkes.

Om stillingen

Som tilbudsleder får du det samlede ledelsesansvar for følgende tilbud:

  • Rusmiddelcenter Pitstop
  • Herberg
  • Boligsocial indsats og Housing First
  • Skæve boliger
  • Det Gule Hus – uvisiteret socialt værested

Tilbuddene udgør tilsammen en væsentlig del af kommunens samlede indsats for voksne borgere med komplekse sociale, psykiske og rusmiddelrelaterede problemstillinger.

Medarbejdergruppen er tværfaglig og består bl.a. af socialpædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, behandlere, læge, psykiater og SSA-elever. Vi prioriterer faglig sparring, refleksion og samarbejde – både internt og eksternt.

Du bliver en del af ledelsesteamet i Det Sociale Udføreområde og refererer til områdechefen. Stillingen er en personaleledende lederstilling, og du indgår i et tæt samarbejde med områdets øvrige tilbudsledere med fælles ansvar for helheden.

Faglig ramme og tilgang

Den faglige tilgang i området tager afsæt i:

  • Rehabilitering og recovery
  • Borgerens aktive deltagelse i eget liv
  • Borgerkonferencer med udgangspunkt i CHIME
  • MI (Motiverende Samtale) som fælles fagligt sprog
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Ledelsesniveau og opgaver

Tilbudslederen har personale-, fagligt og driftsmæssigt ansvar for medarbejdere på tværs af tilbuddene og skal kunne navigere sikkert i en hverdag med forskellige fagligheder, lovgivninger og borgerbehov.

Dine centrale opgaver er:

  • Sikring af stabil drift og faglig kvalitet
  • Nærværende, tydelig og relationsbåret personaleledelse
  • Udvikling og fastholdelse af Housing First og §85a
  • Ledelse af opsøgende og fleksible indsatser
  • Sikring af sammenhæng mellem bolig, behandling og social støtte
  • Samarbejde på tværs af kommune, region og civilsamfund
  • Aktiv deltagelse i ledelsessamarbejdet i Det Sociale Udføreområde

Ledelsesprofil

Du udøver professionel, tillidsbaseret og relationsbåret ledelse i et komplekst socialt praksisfelt. Du skaber tydelige rammer, psykologisk tryghed og retning og understøtter medarbejdernes faglige dømmekraft og tværfaglige samarbejde.

Vi forventer, at du:

  • Har ledelseserfaring – gerne fra social-, psykiatri- eller rusmiddelområdet
  • Har indsigt i rusmiddelbehandling, Housing First og/eller udsatteområdet
  • Kan balancere drift, personaleledelse og udvikling
  • Arbejder recovery- og rehabiliteringsorienteret
  • Er relationsstærk, tydelig og tryghedsskabende som leder
  • Trives i kompleksitet og tværfagligt samarbejde
  • Har en uddannelse som fx pædagog og gerne suppleret med en diplom i ledelse

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt lederjob med stor samfundsmæssig betydning
  • Et ambitiøst, støttende og humoristisk ledelsesteam
  • Dygtige og engagerede medarbejdere med høj faglighed

Vi ser frem til at modtage til din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår foregår efter gældende overenskomst.

En stilling 37 timer ugentlig men uden ydre arbejdstid. Primært i dagtimerne fra mandag til fredag, dog kan der være behov for fleksibilitet i arbejdstiden. Du vil skulle være til rådighed telefonisk hver anden weekend og i aftentimerne.

Såfremt du har interesse i at høre mere om stilling kan du kontakte Vicky Hansen, der er områdechef på tlf.: 23677241.

I forbindelse med ansættelsesproceduren, vil du, hvis du går videre til anden samtale, skulle løse en case, samt have lavet en personlighedsprofil.

Ansøgningsfristen er: 18.2.2026

Samtalerne afholdes: 20.2.2026

Stillingen ønskes besat: hurtigst muligt og senest d. 1. 4.2026

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/50ca73e6-e805-4b7d-8bcd-0f54556f66f9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet