Bliv social- og sundhedsassistent i Ishøj Hjemmepleje med fokus på helhedspleje og akutfunktioner

dato

Social- og sundhedsassistent fast stilling i Ishøj Hjemmepleje

Ishøj Hjemmepleje søger en social og sundhedsassistent til fast stilling på 37 timer ugentligt primært i dagvagt med weekendvagt hver 4. uge.

Som social og sundhedsassistent bliver du en del af et fagligt dygtigt borgernært team, der er med til at løfte de opgaver, borgerne i Ishøj kommune har brug for. Du vil også komme ud til akutte opgaver, idet Ishøj Hjemmepleje har en integreret akutfunktion.

Er du interesseret i at arbejde med helhedspleje til borgere i komplekse, akutte, stabile, terminale forløb i eget hjem, så kan du være med til at gøre en forskel for borgerne i Ishøj kommune.

Du vil komme til at indgå i et fast team, som er med til at sikre højt faglig pleje og omsorg for borgerne. Vi overgik til borgernære teams i marts 2025. Hvert team indeholder sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, rengøringsassistenter, fys- og ergoterapeuter, Visitation, planlægger og teamleder. Det tværfaglige samarbejde vægtes højt til gavn for borgerne og deres pårørende.

Vores mission i Ishøj Hjemmepleje er at løse vores kerneopgave ved at tage os af de mennesker, som har et behov for støtte, hjælp og behandling af forskellig art og omfang i afsæt i Ældreloven, så borgerne kan leve det værdige, frie, udviklende og levende liv.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med forskellige faglige udfordringer
  • Kompleks sygepleje til borgere i alle aldersgrupper
  • Sparring i komplekse situationer – både med kollegaer og ledelse
  • Struktureret introduktion og oplæring med mentor ordning
  • Højt til loftet, med muligheder for udvikling og indflydelse
  • Rar og uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i udførelse af vores arbejde
  • En arbejdsplads hvor utraditionelle løsningsmodeller er velkomne
  • Fagligt dygtige kollegaer
  • Deltage i kompetenceudvikling af kollegaer
  • En mangfoldig arbejdsplads i udvikling, hvor der lægges vægt på samarbejde, kommunikation samt arbejdsglæde

Vi søger en social- og sundhedsassistent der:

  • Har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, borgere i aktivt behandlingsforløb, terminale/ døende borgere samt borgere med sparsomme ressourcer.
  • Kan være med til at sikre høj kvalitet i omsorg, pleje og behandling i samarbejde med borgerne, familier/pårørende og øvrige kollegaer
  • Er en god og positiv teamspiller, der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Kan holde hovedet koldt også i pressede situationer
  • Er empatisk, fleksibel, stabil, tålmodig og rolig
  • Arbejder ud fra borgerens ressourcer med en rehabiliterende tilgang og ser familier/pårørende som vigtige samarbejdspartnere i hverdagen
  • Kan arbejde tværfagligt
  • Kan tænke i alternative løsningsforslag
  • Har lyst til at skabe respektfulde og gode relationer, både internt i Hjemmeplejen, men også med borgere, pårørende, samarbejdspartnere
  • Har kørekort

Ishøj Kommune har godt 25.000 borgere, heraf modtager ca. 900 borger ydelser fra Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen. Vi arbejder på Ipads i Omsorgssystemet Cura.

I 2019 flyttede vi i nyrenoverede lokaler i Brohuset centralt i Ishøj, tæt på stationen.

Der blev i Ishøj kommune den 1. august 2019 indført Røgfri arbejdstid.

Ansættelse senest pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Stillingen er primært i dagvagt, men der forventes fleksibilitet i forhold til andre vagttyper i forbindelse med ferieperioder.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Hjemmeplejens Teamleder Ina Borup på tlf. 2245 8078 / mail: 39540@ishoj.dk eller Teamleder Johanna Vaillant-Jørgensen på tlf. 2327 5714 / mail: johava@ishoj.dk.

Ansøgningsfrist senest den 18. november 2025.

Samtaler forventes afholdt d. 20., 21. & 24. november 2025. Skriv gerne i din ansøgning hvilken dag, der passer dig bedst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6e4cd950-66ea-4566-a72b-575c07f57131

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet