Er du en erfaren og udviklingsorienteret rusmiddelbehandler med en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse? Vil du arbejde i et dynamisk og ambitiøst mindre team? Så er du den, vi leder efter!
Vi søger en faglig stærk og engageret rusmiddelbehandler på fuld tid, der vil være med til at sætte den faglige retning og videreudvikle et attraktivt tilbud til mennesker med udfordringer i forhold til rusmidler – et tilbud hvor din indsats gør en reel forskel.
Pitstop er Ishøj kommunes eget rusmiddeltilbud til borgere fra 13 år og opefter, der ønsker en forandring for dem selv ift. rusmiddelforbrug. Vi er et ambulant socialfagligt behandlingstilbud jf. SEL §101 og SUL §141 og udfører social rusmiddelbehandling.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret samt inddragende tilgang til både borgere og samarbejdspartnere som jobcenter, psykiatri, familieafdeling og pårørende. Rusmiddelenheden varetager desuden substitutionsbehandling i samarbejde med vores interne læge og psykiater.
Vi arbejder med en recovery- og rehabiliterende tilgang, hvor borgernes egne ønsker og mål er i fokus. Pitstop har høje faglige ambitioner i vores indsats for borgere, der kæmper med en rusmiddelproblematik. I Pitstop er vi udviklingsorienterede, fordi vores målgruppe hele tiden forandrer sig og derfor anvender vi forskellige metoder og pædagogiske greb i en indsats uden standardløsninger.
Dine hovedopgaver vil være:
- Motiverende samtaler
- Gruppebehandling og individuelle forløb
- Stof- og psykoedukation
- Journalføring og dokumentation
- Samarbejde med myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere
I Pitstop er vores vigtigste fælles opgave at understøtte borgerne i at leve et værdigt og meningsfyldt liv med udnyttelse af den enkeltes potentiale, håb og drømme – og vi tror på, at ikke to mennesker er ens, hvorfor vi også tilpasser indsatsen til den enkelte borger i tråd med recovery-orienteret rehabilitering.
Vi ønsker os, at du har flere af følgende kompetencer:
- Erfaring med social- eller sundhedsfaglig behandling af afhængighed
- Kendskab til borgergruppen fra rusmiddelbehandling, psykiatrien eller anden praksis
- Rolig og stabil i udfordrende situationer og kan stå stærk i din rolle som behandler
- Har et drive og et ønske om at bidrage til både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø
- Er omstillingsparat, samarbejdsorienteret og engageret i at udvikle dine kompetencer
Vi tilbyder:
Pitstop er en dynamisk arbejdsplads i en organisation med dygtige og engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder en varieret opgaveportefølje, et inspirerende arbejdsmiljø, medarbejderindflydelse, muligheder for sparring, borgerkonference og ekstern supervision, tydelig, synlig og nærværende ledelse, samt løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Pitstop er forankret i det tværfaglige sociale udføreområde, som ligger under Center for Voksne og Velfærd i Ishøj kommune. Det sociale udføreområde består af ca. 35 medarbejdere fordelt på flere forskellige opgavetyper og matrikler - fra Skæve boliger, et herberg, et rusmiddelcenter, et botilbud og til de udekørende vejledere og et socialt værested.
Ansøgninger skal indsendes senest d. 6. januar 2025 kl.12:00, og samtaler vil blive afholdt løbende.
Stillingen er til tiltrædelse senest d. 1. februar 2025.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder:
Vicky Hansen på tlf. 23677241 eller e-mail. Vickyh@ishoj.dk
Teamleder Joy Doherty på tlf. 30782476 eller e-mail 5jd@ishoj.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143075