Bliv ressourcepædagog og skab stærke fællesskaber for børn i Ishøj

dato

Er du optaget af sampraksis, hvor du sammen med det pædagogiske personale løfter opgaven? Drømmer du om at skabe deltagelsesmuligheder for børn i stærke fællesskaber?

Så er denne stilling noget for dig!

Vi har fået tildelt ekstra midler, og lige nu mangler vi 1 ressourcepædagog i en tidsbegrænset stilling på 32-37 timer med ansættelse 1. august og frem til udgangen af 2027.

Om stillingen

Ressourcepædagogfunktionen er en forebyggende indsats, hvor vi samarbejder helhedsorienteret og målrettet omkring børn, der i perioder af deres liv befinder sig i sårbare og udsatte positioner. Målet for indsatsen er at skabe deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber. Som ressourcepædagog møder du typisk ind i dagtilbuddet og er en del af praksis hele dagen, hvor du arbejder med at understøtte personalet ud fra de handleplaner I har udarbejdet sammen. Hver tirsdag vil du have frokost med din faggruppe på rådhuset, samt åben sparring med andre tværprofessionelle professioner. Du vil løbene modtage 1:1 sparring med din faglige koordinator.

Dine opgaver som ressourcepædagog vil inkludere:

  • Daglig tilknytning til 1 dagtilbud med fokus på pædagogisk praksis, børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Udarbejdelse af handleplaner i tæt samarbejde med forældre og personale i dagtilbuddet.
  • Deltagelse i faglige drøftelser og sparring med dagtilbud og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Mulighed for hjemmepædagogisk funktion i tæt samarbejde med familie og dagtilbud.

Vi søger en erfaren pædagog som:

  • motiveres af pædagogisk praksis omkring børn ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der er fokus på relationer og sammenhæng i børnenes hverdagsliv.
  • har viden om og erfaring med at samarbejde med børn og familier i sårbare og udsatte positioner.
  • har lyst til at indgå i et styrket forældresamarbejde.
  • har faglig nysgerrighed på forskellige kulturer og perspektiver.
  • har erfaring eller mod på at arbejde med ICDP.
  • kan arbejde selvstændigt, målrettet og systematisk.
  • Har gode IT- kundskaber.
  • Skal indgå i tværprofessionelt samarbejde med sundhedsplejersker, talehørekonsulenter, psykologer og socialrådgivere i Center for Børn og Forebyggelse

Vi tilbyder:

  • En tværfaglig organisering med børn og familier i fokus, hvor den løsningsfokuserede tilgang er et fælles fagligt afsæt.
  • En organisation i bevægelse, hvor der er plads til nytænkning og kreative løsninger til gavn for børn og familier.
  • Tværfagligt samarbejde organiseret i områdeteams med mulighed for ugentlig sparring.
  • En spændende og meningsfuld stilling med gode muligheder for at præge den faglige udvikling i organisationen samt mulighed for LØFT- og ICDP-uddannelse.
  • Introduktionsprogram og mentorordning.
  • Supervision, sparring og faggruppemøder.
  • Et stærkt og støttende team bestående af syv ressourcepædagoger, en faglig koordinator og en leder.
  • En arbejdsplads med plads til både ambitioner og trivsel.

Om Center for Børn og Forebyggelse

Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor det specialiserede børne- og ungeområde, det specialpædagogiske område (PPR-funktioner), sundhedsplejen, tandplejen og det kriminalpræventive område.

Praktiske oplysninger:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig koordinator for ressourcepædagogerne Mathilde Yding 21784351 eller centerchef René Juhl 40327061

Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag d. 10. juni 2025 klokken 12:00.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt onsdag den 18. juni 2025 hele dagen.

Evt en 2. samtale vil finde sted mandag den 23. juni ml. 10-13.

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af Ishøjs børn og deres forældre – så skal du søge stillingen som ressourcepædagog hos os!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/60de31f3-3495-4114-9ccb-8019c4d06725

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet