Bliv pædagog i naturskønne omgivelser hos Børnehuset Elverhøj i Ishøj

dato

Har du lyst til at blive en del af Børnehuset Elverhøj og kan du se dig selv som vores næste betydningsfulde kollega, så vil vi glæde os til at byde dig velkommen!

Vi søger 2 pædagoger til vuggestue og 1 pædagog til børnehave fra den 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer, men vi kan være fleksible, hvis du ønsker et lavere timetal. Anfør dit ønskede timetal i din ansøgning samt hvilken en af stillingerne, du søger.

Elverhøj er en integreret daginstitution med 47 vuggestuebørn og 67 børnehavebørn, der ligger naturskønt i Ishøj Landsby. Vi har 2 huse med en fælles legeplads, som vi deler med vores høns. Børnene er opdelt i 4 vuggestue- og 3 børnehavegrupper, hvoraf de ældste børnehavebørn samles i en storebørnsgruppe.

Vi har en Natur og science profil, hvor vi sammen med børnene er nysgerrige og eksperimenterende og vi bruger Ishøj Naturcenter både ved ture ud af huset og ift kompetenceudvikling. Vi arbejder med Mad og Madmodighed i tæt samarbejde med vores køkkenpersonale, der også indgår i pædagogiske aktiviteter med børnene bl.a. med bålmad hver fredag. Børnene inddrages i arbejdet med at passe vores små haver og vores fritgående høns.

Personalegruppen består af en god blanding af erfarne og nyuddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Fælles for os er, at vi er et stærkt fællesskab, vi er engagerede og interesserede i faglig udvikling bl.a. med implementering af og kompetenceudvikling med ICDP-uddannelse til pædagogerne, et længerevarende kursusprogram om ”Ansvar og følgeskab til pædagogikken” samt udviklingen af vores lege- og læringsmiljøer – indenfor såvel som udenfor.

Vi har fokus på tillid og trivsel i arbejdsfællesskabet med hinanden samt i arbejdet med børnene og deres forældre. Ligesom vi også har fokus på nærværende, pædagogfaglig ledelse, der understøtter det pædagogiske arbejde i det daglige, helt tæt på medarbejdere, børn og forældre.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og Ishøj Kommunes 16 kvalitetsparametre. Læs mere her.

Vi arbejder kontinuerligt på at skabe den bedst mulige trivsel, læring og udvikling for vores børn. Vi vægter en genkendelig hverdag for både børn og personale og arbejder med tydelige rammer og struktur gennem dagen.

Vi søger dig, der er uddannet pædagog eller har anden relevant erfaring/uddannelse indenfor børneområdet og lægger vægt på, at du:

  • Er nærværende, relationskompetent, omsorgsfuld og aktivt deltagende sammen med børnene i lege og aktiviteter med udgangspunkt i børnegruppens behov
  • Kan reflektere over egen såvel som kollegaers praksis og er interesseret i faglig udvikling
  • Har et ressourcesyn og er inkluderende, anerkendende, åben og respektfuld i samarbejdet omkring børnene med kollegaer, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation og formidling
  • Kan bidrage til vores Natur og Science profil med både store og små børn

Som ny medarbejder i Elverhøj vil du blive en del af vores onboardingproces og får udover den nærmeste pædagog-kollega som sidemandsoplærer også tildelt en mentor den første tid af ansættelsen. For pædagoger i Ishøj Kommune er der aftalt 1 times forberedelsestid om ugen og vi vægter ledelsesmæssig og tværfaglig sparring/refleksion højt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist er den 12. december 2025 kl.12.00 og vi holder samtaler løbende fra i uge 49.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I Ishøj får pædagoger et ekstra tillæg for at arbejde med vores kvalitetsparametre. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2e9e9981-02cd-4421-8053-d9b9f98c529c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet