Bliv logopæd i Ishøj Kommunes engagerede og tværfaglige team

dato


Trives du i et stærkt kontorfællesskab, hvor faglighed og kollegialsparring går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi mangler som logopæd i Center for Børn og Forebyggelse (CBF) i Ishøj Kommune.

Hos os bliver du en del af et engageret logopædteam, hvor vi prioriterer kollegial sparring, tværfagligt samarbejde og et roligt, hyggeligt fælles kontor – også når hverdagen er travl. Vi er en blanding af nyuddannede og meget erfarne logopæder. Vores kontor er placeret på samme etage som CBF centerets øvrige medarbejdere som bl.a. omfatter fys/ergo-team, sundhedsplejen, psykolog-teamet, rådgivergruppen og ressourcepædagog-teamet.

Vores nyeste kollega Emilie siger: Som ny bliver man taget godt imod af søde kollegaer. Der er en rar stemning på kontoret med plads til både at stille faglige og praktiske spørgsmål, spare med hinanden, fordybe sig og også at høre hvordan man lige går og har det. Der er generel tillid til hinandens faglighed og evner – selv når man kun har været færdiguddannet i et år.

Vi har egen faglige leder, som giver den faglige ramme herunder også ramme for special teams, samt muligheden for faglig supervision til opgaveløsning i komplekse sager. Der er mentor ordning når du er ny. Vores faglige leder er optaget af at skabe rammerne for at vi sammen som team kan bedrive god logopædisk praksis i en mindre kommune. Vores opgaver består af alle former for logopædisk arbejde relateret til børn, unge, voksne og ældre. De ubesatte timer i den nuværende opgavefordeling er på 1-6 års området. Den nuværende opgavefordeling er gældende frem til og med juli 2026 og besluttes for cirka et år af gangen på et dialogmøde i maj måned. Timetallet der ønskes besat svaret til to fuldtids stillinger på 30-37 timer, hvoraf den ene stilling er tidsbegrænset.

Vores Center er inspireret af den løsningsfokuserede tilgang og benytter LØFT sparringsmodellen på netværksmøder og i de udredende samtaler ved Specialundervisning for Voksne. Har du brug for at udvikle dine kompetencer i LØFT er det noget vi sørger for efter din ansættelse. I samarbejdet med skoler og dagtilbud benyttes både LØFT og Vækstmodel samt lignende fælles tilgange til dialogen og den afdækkende samtale, metoder som vi gerne hjælper med at nye kollegaer introduceres til.

Hvem vi søger:

  • Du er nærværende i din dialog med andre og god til at formidle
  • Du trives i et roligt fælles kontor sammen med andre der fordyber sig i opgaven
  • Du kan byde ind med at understøtte alle Ishøj borgere uanset om de kommer fra strandvejsvillaen, fra landsbyen eller fra midtbyens lejligheder og rækkehuse og trives med den store variation i opgaverne, hvor fælles for dem alle er nysgerrigheden på at identificerer udviklingsmuligheder og løsninger.
  • Du er fagligt nysgerrig og optaget af bedst mulige tale-høre praksis
  • Du har lyst til det sociale fællesskab i en faggruppe som værdsætter den ugentlige fælles frokost og hyggelige sammenkomster et par gange om året.

Du kommer i dialog med os ved at ringe – ansættelsesudvalget består af:

  • Evt. kommende faglig leder Kirsten Palmquist 29498797
  • Evt. kommende kollega og tillidsrepræsentant Stig Faurdal 29498788
  • Evt. kommende kollega Teresa Navntoft 21253529

Ishøj kommune er Vestegnens mest spændende kommune at bo i og arbejde for. Vi har et lille geografisk område som tilbyder by, land, vand og natur for de ca. 23.000 indbyggere. Vi har et fantastisk stisystem som giver gode muligheder for både gå- og cykel-distrikter. Vi har bus, s-tog og letbane til døren, da Ishøj Rådhus er en integreret del af Ishøj Bycenter, der udover butikkerne også rummer Børnenes hus, Biblioteket, Biografen og Kulturium.

Det praktiske - du sender din ansøgning via link og fristen er søndag d 11. januar 2026. Vi vil gerne modtage din motiverede ansøgning, dit cv og dit eksamensbevis eller hvis du stadig venter på beviset, så en eksamens udskrift. Startdato hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c6f4e81-7397-4a5b-88f5-db78759d8e9f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet