Har du 4 timer hver uge til en sød ældre dame, som har brug for guidning når hun skal til træning og til koncerter? Så læs med her.
Om kvinden og opgaven
Kvinden har et synshandicap samt nedsat hørelse og du skal derfor være både hendes øjne og øre. Hun ønsker lettere praktisk hjælp til post og telefonopringninger med mere. Hun går med rollator hjemme men er på længere ture nødt til at sidde i kørestol, som du skal skubbe.
Den ældre kvinde er kvik og meget interesseret i klassisk musik. Hun er i perioder aktiv i menigheden, hvor hun tager til arrangementer og foredrag. Hun kan høre dig med høj og tydelig tale, og det er derfor vigtigt at du taler et klart og tydeligt dansk.
Den ældre kvinde vil meget gerne træne og komme ud til koncerter og få inspiration til ny musik og bøger. Du skal kunne hjælpe hende med at formidle nyheder fra ind- og udland og aktivt være med til at søge efter arrangementer I kan tage til sammen.
Om dig
Det er vigtigt at du en moden, stabil og ansvarlig person. Som kvindens kontaktperson skal du være opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer.
Derudover er du god til at holde dig opdateret på, hvad der er af koncerter og arrangementer i København.
Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk
Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede
Arbejdstid
Jobbet består af 4 timer pr. uge, som oftest fordeles ud på 2 vagter. Gerne tirsdag og torsdag pga. træning.
Kvinden har yderligere 100 puljetimer pr. år til øvrige arrangementer.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141457