BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Elverhøj søger 2 pædagoger til hhv. vuggestue og børnehave 37 timer pr. uge fra 1. november 2024 eller snarest derefter.
Hvis du ønsker et lavere timetal pr. uge, kan vi være fleksible indenfor 30 – 37 timer pr. uge. Skriv i din ansøgning, hvor mange timer, du ønsker.
Hvem er vi?
Elverhøj er en integreret daginstitution med 46 vuggestuebørn og 69 børnehavebørn, der ligger naturskønt i Ishøj Landsby. Vi har 2 huse med en fælles legeplads. Børnene er opdelt i vuggestue og børnehave, hvor de ældste børn samles i en storebørns-gruppe.
Vi har en Natur og science profil, hvor vi sammen med børnene er nysgerrige og eksperimenterende og vi bruger Ishøj Naturcenter både ved ture ud af huset og ift kompetenceudvikling. Vi arbejder med Mad og Måltider og med madmodighed i tæt samarbejde med vores køkkenpersonale, der også indgår i pædagogiske aktiviteter med børnene. Vores 2 huse har en skøn, fælles legeplads, som vi deler med vores høns, og vi bruger den omkringliggende natur aktivt bl.a. ved at lave mad over bål hver fredag og små haver som børnene er med til at passe.
Personalegruppen består af en blandet gruppe af erfarne og nyansatte, pædagoger, meritstuderende, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Vi er så heldige, at vi har alle pædagogstillinger besat – vi mangler bare dig! Fælles for os er, at vi er et stærkt fællesskab, vi er engagerede og interesserede i faglig udvikling bl.a. med implementering af ICDP og udviklingen af vores læringsmiljøer. Vi har fokus på tillid og trivsel i arbejdsfællesskabet med hinanden samt i arbejdet med børnene og deres forældre.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan og Ishøj Kommunes 16 kvalitetsparametre. Læs mere her
Du vil blive en del af et hus, hvor der fokus på nærværende, pædagogfaglig ledelse, der understøtter det pædagogiske arbejde i det daglige, helt tæt på medarbejdere, børn og forældre.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog
- Har erfaring i arbejdet med børn fra 0 – 6 år og står på et stærkt pædagogfagligt fundament
- Er nærværende, omsorgsfuld og aktivt deltagende sammen med børnene i lege og aktiviteter med udgangspunkt i Børneperspektivet
- Kan reflektere over egen såvel som kollegaers praksis og er interesseret i faglig udvikling
- Har et ressourcesyn og er inkluderende, anerkendende, åben og respektfuld i samarbejdet omkring børnene med kollegaer, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
- Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation og formidling
- Kan bidrage til vores Natur og Science profil med både store og små børn
Er du interesseret i at høre mere, møde os og se vores dejlige huse, kan du ringe eller booke et kaffemøde med leder Lone Sommer på tlf. 21 15 97 83 eller pædagogfaglig leder Marie Kulaksiz på tlf. 28 12 45 30.
Du kan også læse mere om Børnehuset Elverhøj her
Ansøgningsfrist er den 31. oktober 2024 kl. 12.00 og vi holder samtaler fra uge 43.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129708