Bliv betonarbejder hos Zacho-Lind og vær med på spændende projekter på Sjælland

dato

Har du praktisk erfaring med betonarbejde? Lægger du derudover stor vægt på at levere resultater i høj kvalitet? Så vil vi meget gerne have dig som en af vores nye kollegaer i Zacho-Linds betondivision.

Zacho-Lind A/S er et danskejet entreprenørfirma med ca. 200 ansatte, der udfører en bred vifte af opgaver rundt omkring på Sjælland inden for anlæg, klimasikring, beton og forsyning. Vi har altid mange forskellige sager i gang – fra de mindre renoveringsopgaver til de helt store, langvarige projekter – og til begge dele søger vi lige nu flere erfarne betonarbejdere.

Hvad indebærer dine opgaver?

Du vil indgå i et af vores mange sjak i betonafdelingen, der udfører forskellige projekter i fællesskab. Dine opgaver vil primært omhandle forskellige opgaver inden for beton, f.eks. renovering, armering, forskalling, støbning og finish. Du vil måske blive tilknyttet en fast arbejdslokation fra tid til anden, men dine opgaver kan være fordelt på hele Sjælland.

Hvorfor arbejde hos Zacho-Lind?

Det er vigtigt for os, at du har det godt. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt på med det nyeste udstyr og sikkerhedskurser, så du kan arbejde trygt og sikkert. Du vil få et job i en spændende virksomhed, hvor tonen er uformel og ligetil. Her er mange fagligt dygtige kollegaer, der er lydhøre overfor dine inputs og idéer, og som løser hverdagens udfordringer i fællesskab.

Som medarbejder i Zacho-Lind har du også en række personalegoder, såsom deltagelse i sportsarrangementer, grillhygge og julefrokost med overraskelser. Derudover tilbyder vi en stærk pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vi tilbyder:

  • En stilling med indflydelse og udviklingsmuligheder
  • En fagligt stærk organisation med engagerede kolleger
  • Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer
Vi prioriterer trivsel og udvikling højt og sørger naturligvis for at sætte rammer som imødekommer dette.

Hvem er du?

  • Din baggrund er mindre vigtig, men du skal have praktisk erfaring med betonarbejde.
  • Du er selvkørende og tager aktiv del i arbejdsopgaverne
  • Du er ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere god kvalitet.
  • Du er en imødekommende kollega, der er god til at kommunikere og samarbejde.
  • Du er mødestabil, fleksibel og indstillet på varierende arbejdsdage.
  • Du har med fordel en kollega med samme kompetencer, som du vil have med.
  • Du skal have kørekort B – dette er et krav.
  • Da vi har flere nationaliteter i betonafdelingen, så hold dig ikke tilbage.
Kan du se dig selv hos os?

Send din motiverede ansøgning og CV via ”Søg stillingen”.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt direktør Martin Andersen på tlf.: 2020 0590

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet de rigtige kandidater, så skynd dig at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på www.zacho-lind.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ZACHO-LIND A/S, Baldersbækvej , 2635 Ishøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5e79b962-9a5b-4ae0-8bf5-395071181834

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet