Bestyrelseskonsulent til Coops koncernbestyrelse med juridisk baggrund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bestyrelseskonsulent med juridisk baggrund til Coops koncernbestyrelse

 

Som bestyrelseskonsulent er du Coop amba bestyrelsens højre hånd og understøtter administrationen og udviklingen af koncernbestyrelsens arbejde. Du spiller en helt central rolle i planlægning, forberedelse og afviklingen af Coop amba bestyrelsens møder og øvrige aktiviteter. Opgaverne spænder fra sagsbehandling, politisk betjening af bestyrelsen, medlemsdemokratiske valg og projektledelse.

Derudover vil du også få ansvaret for at vedligeholde, kvalitetssikre og styrke udviklingen af vores governanceprocesser, koncernpolitikker, koncernrisikovurderinger, månedsrapporter, overholdelse af god selskabsledelse, årsrapporter, kvalitetssikring af kontrakter m.m.

Hvem søger vi?

Vi søger en erfaren, udadvendt og selvstændig bestyrelseskonsulent, der:

  • Ansvarsbevidst varetager sekretariatet for Coop ambas koncernbestyrelse samt deltager i møderne
  • Har kendskab til governance i store koncerner, god selskabsledelse og en udpræget organisatorisk forståelse fx fra bestyrelsesarbejde i en demokratisk virksomhed
  • Har indsigt i juridiske problemstillinger og afvikling af valg
  • Har politisk flair, gode kommunikative kompetencer (både skriftlig og mundtlig) og evne til at samarbejde med Coops lokale bestyrelser
  • Sikrer, at vi i sekretariatet og blandt lokale bestyrelsesmedlemmer overholder gældende GDPR-lovgivning
  • Arbejder struktureret og sætter en ære i at have overblik og styr på mange detaljer, dokumenter og processer
  • Skaber tillid og bygger bro både centralt og lokalt i Coops organisation
  • Er fleksibel og trives i en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver
  • Har professionel – og meget gerne også personlig - erfaring med foreningsliv og/eller frivillighed


Du har en videregående uddannelse indenfor samfundsfag eller jura (cand.jur, cand.merc.jur, cand.scient.pol) og erfaring fra lignende job i en politisk styret organisation, fx en stor landsdækkende forening, en detailhandelsorganisation eller en erhvervsorganisation.

Hvad tilbyder vi?

Coop er en af Danmarks største virksomheder, og du får en helt central placering i kernen af organisationen. Vi tilbyder bl.a.:

  • En arbejdsplads med store ambitioner. Vi er drevet af en klar mission og stor lyst til at udvikle os
  • Mulighed for at styrke organisationens udvikling og strategier
  • En arbejdsdag, hvor du er helt tæt på de centrale beslutningstagere og beslutningsprocesser
  • Stor indflydelse på løsningen af egne opgaver
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
     

Hvem er vi?

Coop er en andelsforening, som er ejet af over 1,9 millioner medlemmer, og i foreningssekretariatet i Coop arbejder vi med alt det, der er et lille skridt væk fra den daglige butiksdrift. Det gør vi blandt andet ved at understøtte arbejdet i Coop ambas koncernbestyrelse, i vores landsråd og i de ca. 550 brugsforeninger og butiksbestyrelser over hele landet. Rygraden er de mere end 550 bestyrelser i brugsforeninger og butikker rundt om i hele landet, hvor vores mere end 3000 frivillige arbejder på at skabe stærke lokale fællesskaber.

Du bliver en del af et team, der varetager governance, juridiske og rådgivningsmæssige opgaver for Coops ambas bestyrelse, landsråd, brugsforeninger og butiksbestyrelser.

Praktisk information

Starttidspunkt:                 1. august eller hurtigst muligt derefter

Arbejdssted:                    Coops hovedkontor i Albertslund

Arbejdstid:                          Fuldtid. Du må være indstillet på en del aften- og weekendarbejde. Til gengæld har du stor fleksibilitet i planlægningen af din hverdag. Der vil være nogle enkelte rejsedage om året.

Ansægningsfrist:             Den 26. maj 2023. Vi gør opmærksom på, at vi holder ansættelsessamtaler løbende. Søg stillingen via linket.

Den 22. maj

Du kan finde mere information om Coop ambas arbejde på www.coopforum.dk


Er du interesseret, eller har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Malene Brandt på malene.brandt@coop.dk eller tlf. 26 23 18 49.  Alle henvendelser behandles fortroligt.

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount  samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7e696f17)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ishøj Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Coop - Servicekontoret, Roskildevej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7e696f17&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5820716

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet