BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bringe din erfaring med strategisk krisestyring og beredskabsudvikling i spil? Så er stillingen som beredskabsspecialist måske noget for dig. Du bliver en central del af Fødevarestyrelsens nye veterinære beredskab og får en nøglerolle i det nationale beredskab på veterinærområdet.
Vi styrker vores evne til at håndtere beredskabssituationer, herunder risikostyring, krisestyring, uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt tværsektorielt samarbejde.
I den forbindelse etableres et nyt centralt nationalt beredskabsteam i Fødevarestyrelsens Veterinærområde, beliggende i Glostrup.
Det nye team er ansvarlig for det samlede veterinære risiko- og beredskabsarbejde i tæt samarbejde med de regionale veterinærenheder og fagkontorer i Fødevarestyrelsens hovedkontor.
Opgaver
Du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver og en stor kontaktflade i hele organisationen, og dine opgaver vil i udgangspunktet omfatte:
• Beredskabsmæssig sparring med sektionslederen
• Varetagelse af stabsledelse i sammensatte beredskabsstabe samt af processer forbundet med før-, under- og efterfasen af en veterinær beredskabshændelse
• Udarbejdelse af nationale og regionale beredskabsplaner på veterinærområdet
• Uddannelse, træning og øvelser inden for det veterinære beredskab på strategisk og operativt niveau, herunder stabs- og beslutningsprocedurer
• Evaluering og læring efter hændelser og øvelser og forankring af dette i beredskabs- og øvelsesplaner
• Arbejde med de tværgående beredskabsprocesser på veterinærområdet
• Dialog og samarbejde med regionale veterinærenheder og Fødevarestyrelsens Tværgående Beredskab i forhold til at implementere og forankre Fødevarestyrelsens nye beredskabskoncept
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra forsvaret, beredskabsstyrelsen eller andre myndigheder, hvor beredskab, krisestyring og strategisk ledelse er en kernefunktion.
Du har en beredskabsfaglig baggrund og generalistkompetencer og erfaring med ledelse i krisesituationer, samt understøttelse af strategisk ledelse. Du har stærke samarbejdsevner, har indgående kendskab til og erfaringer fra beredskabs- og krisestyringsområdet og har gerne erfaringer med at anvende og forankre ledelseskonceptet ’mission command’ såvel som strategiske hensigter.
Vi forventer, at du:
• Har en solid beredskabs-, proces- og ledelsesmæssig forståelse
• Har gode samarbejdsegenskaber og gennemslagskraft
• Har forståelse for strategisk, operationel og taktisk ledelse
• Har solidt kendskab til offentlig styring, forvaltning og embedsmandsrollen.
• Kan holde overblik, bevare roen, lede og træffe ansvarlige rettidige beslutninger - også i pressede situationer.
• Kommunikerer åbent og klart både på skrift og i tale.
• Kan begå dig på alle niveauer i organisationen, er god til at etablere netværk og indgå i tværgående samarbejde.
Vi forventer, at du er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver. Du arbejder struktureret, effektivt og lægger vægt på at overholde frister. Du er udadvendt og trives med et tæt samarbejde med andre faggrupper. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner og trives i en travl hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Det er vigtigt, at du er positiv og har et godt humør.
I beredskabsrollen skal du være i stand til, på en venlig og bestemt måde, at styre en lang række processer, hvor hele organisationen kan være under hårdt både tids- og opgavemæssigt pres, og hvor der periodevist kan være brug for at skære igennem.
Om Det Veterinære Beredskab
Det Veterinære Beredskab varetager det samlede danske veterinære beredskab i samarbejde med de regionale veterinærenheder og øvrige nationale enheder i Fødevarestyrelsen. Teamet har ansvaret for alle rikostyrings- og beredskabsmæssige aktiviteter før, under og efter en hændelse og sikrer herunder, at det danske nationale veterinærberedskab er sammenhængende og effektivt på både strategisk, operationelt og taktisk niveau.
Teamet, udvikler, bemander og driver det Veterinære Situations- og OperationsCenter (VSIOC) og varetager det veterinære beredskabssamarbejde med øvrige nationale og internationale myndigheder. Ud over dig består teamet af 3 medarbejdere og 1 leder med forskellige fagligheder inden for både beredskab og risikostyring, offentlig styring og administration, veterinærfaglighed og data.
Teamet etableres pr. 1. oktober 2023 - og forventes efter en opbygnings-, pilot- og evalueringsfase at være i fuld drift fra sommeren 2024. Sektionen indgår i kontoret Dyresundhed, hvortil den administrative ledelsesmæssige reference er.
Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter. Samtaler finder sted i uge 33-34.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret som specialkonsulent og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Varetagelse af opgaver relateret til det akutte beredskab i dag-, aften- og weekendvagter
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbeviser og andre relevante dokumenter.
Ansøgningen skal sendes via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den senest den 14. august 2023.
Der vil eventuelt indgå test som en del af rekrutteringsprocessen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte souschef Jette Petersen på telefon +45 41 93 23 20.
Du kan læse om os på www.fvst.dk.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken 31, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170748&DepartmentId=8020&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874884