Vi prioriterer vores fællesskab og ønsker at udvikle vores teamsamarbejde. Vil du være med?
Da vi er så heldige, at en kollega er på orlov under lykkelige omstændigheder, har vi mulighed for at byde velkommen til en ny kollega. Måske det er dig. I første omgang vil der være tale om et barselsvikariat i skoleåret 2024/2025 på fuld tid, eventuelt med mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Dit skema vil blive sammensat i forhold til dine kompetencer, med fokus på at skabe gode samarbejdsrelationer med nye kollegaer og elever.
Vi søger en lærer, der
- har linjefag indenfor sprog (f.eks. tysk), praktiske/musiske fag (f.eks. musik eller HDS) eller andre interessante fag
- er optaget af at skabe inspirerende undervisningsmiljøer
- har lyst til at engagere sig i et givende og forpligtende teamsamarbejde
- er engageret, fleksibel og fagligt kompetent
På Gildbroskolen tilbyder vi dig bl.a.
- engagerede og imødekommende kolleger og en ledelse, som bakker dig op
- en skole, hvor fællesskabet er essentielt, og der altid er fokus på trivsel og faglighed
- mulighed for medindflydelse samt personlig og faglig udvikling
- gode fysiske rammer og gode muligheder for udvikling af undervisningsmiljøer og faglokaler
- en ansættelse i henhold til kommunens arbejdstidsaftale, som er indgået med DLF, kreds Ishøj
- et stærkt fagligt netværk på tværs af kommunens skoler
- arbejde på en skole, hvor der prioriteres tovoksenordning i undervisningen, både i samarbejde med lærere og pædagoger
Gildbroskolen ønsker at være kendt for
- at fællesskabet er vores styrke, og trivsel og faglighed går hånd i hånd
- høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer
- et godt arbejdsmiljø for både elever og medarbejdere
- demokrati og medindflydelse
- at være nytænkende og udviklingsorienteret
Gildbroskolen består af to spor fra 0. – 9. årgang, modtageklasser i indskoling, mellemtrin og udskoling, gruppeordning for elever med særlige behov samt SFO. Hver aften byder vi desuden alle kommunens børn velkommen i vores fælles, kommunale aftenklub. Der går ca. 500 elever på skolen.
Der arbejdes i selvstyrende teams på årgangs- og afdelingsniveau. Skolen er afdelingsopdelt i to afdelinger, afdeling 1 (0. – 5. årgang) og afdeling 2 (6. – 9. årgang), hvor der arbejdes med fleksibelt skema for alle.
Skolen prioriterer ressourcepersoner og vejledere indenfor læsning, matematik, DSA, naturfag, AKT og inklusion, som samarbejder med lærere, pædagoger og ledelse om at sætte mål og retning, vælge indsatser i forhold til skolens udvikling samt understøtte den gode undervisning ude i klasserne.
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Aistrup, 29 39 58 27 eller viceskoleleder Janne Kiilerich, 51 30 44 45
Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget på kommunens hjemmeside senest torsdag d. 12. december kl. 12:00, 2024. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende og senest mandag d. 16. december.
Ansættelse sker pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ishøj Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153387